Aalborg

Lasten fra Amerika

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

De her to små glade drenge, arbejder- og kapitalistsønnen, gjorde reklame for C. W. Obels cigaretter. Førhen var det meget normalt at bruge børn i reklamer for at ryge. At det skulle være usundt var der ingen, der skænkede en tanke.

Tobakken var en af de ting, der først kom til Europa efter opdagelsen af den nye verden. Ligesom majs, kartofler, tomater, cacao og kaffe. Men det var først i 1600-tallet, at det i de bedre kredse begyndte at blive almindeligt at ryge. – Tobakken var noget af det mest underlige, der kom fra Amerika. Kaffe og tobak var nye smage, men man havde jo prøvet at drikke varme ting før. Det der med at ryge havde man aldrig prøve. Faktisk havde man i begyndelsen ikke noget ord for at ryge. man kaldte det “den tørre drukkenskab”, fordi det så ud som om man drak røgen, forklarer Marianne Rostgaard, der er lektor i historie på Aalborg Universitet. Sammen med museumsinspektør Inger Bladt fra Nordjyllands Historiske Museum skrev hun 2004-udgaven af Aalborg-bogen, “Tobakken og Byen”, der handlede om C.W. Obels Tobaksfabriks historie i Aalborg. – Skikken med at ryge bredte sig hurtig – ligesom skikken med at drikke kaffe. Hvorimod at drikke cacao i mange år var et overklassefænomen, som man dyrkede ved de europæiske hoffer, fortæller hun. Men det var ikke enhver beskåren at ryge en pibe tobak – for i begyndelsen var det sådan man fik tobakken indenbords. Det var det begyndende borgerskab, der først og fremmest tog skikken til sig. Den lidt mere jævne befolkning nøjedes med at tygge tobak i form af skråtobak. – Dengang var der ingen, der tænkte på, at det kunne være skadeligt. Tværtimod var der nogle der mente, at det var godt for helbredet at ryge tobak. Man havde også iagttaget, at en pibe tobak virkede godt, hvis man skulle tænke og koncentrere sig. Derfor var der mange præster og andre akademikere, der tog piberygningen til sig. Så kunne præsten stå og ryge en pibe tobak, mens han skrev på sin prædiken, siger Marianne Rostgaard. Dengang havde man nogle lange piber med store hoveder, og med sådan en fyldt op med tobak kunne pastoren mageligt stå og filosofere en times tid eller mere bøjet over papirerne. Cigarerne dukkede op i 1800-tallet, hvor man finder ud af at lægge skåret tobak indeni nogle inderblade og dækblade. – Cigaren blev populær midt i 1800-tallet og det var det nye borgerskab, der for alvor tog skikken til sig. Man begyndte ligefrem at indrette de store villaer med et herreværelse, hvor mændene efter maden kunne trække sig tilbage og diskutere anliggender, fortæller Marianne Rostgaard. Det var også på det tidspunkt, at tobakseventyret i Aalborg – i skikkelse af C.W. Obels fabrik – tog fart. Frederik Christian Obel havde været på studietur i udlandet, for at kigge andre tobaksfabrikker i kortene. Han vendte hjem og nu skulle man også lave cigarer i Aalborg – ved siden af skrå- og pibetobaksproduktionen. Det bliver en vældig succes, og C.W. Obel oplever en voldsom vækst. – De vokser langt udover det lokale marked. Over halvdelen af produktionen “eksporteres” til København, fortæller Marianne Rostgaard. På det tidspunkt havde enhver større provinsby egen tobaksproduktion – på linje med det lokale bryggeri, den lokale spritfabrik og margarinefabrikken. Cerutten dukkede op omkring 1900-tallet. I virkeligheden var det bare en billig cigar, der havde den fordel, at den kunne produceres på maskine. Det gjorde at den kunne laves til en anden pris end cigaren, og cerutten nåede en større udbredelse end sin dyre storbror. Tobakken var endnu ikke nået til kvinderne, og det gør den ikke før blåstrømperne dukkede op på scenen. Det var de kvinder der i sin tid bl.a. kæmpede for stemmeret til kvinderne. – Det vakte stor forargelse, da nogle af disse kvinder begyndte at ryge cigarer i det offentlige rum. Cigaren var forbundet med mænd, og det var en provokation, at nogle kvinder overtog et mandesymbol. Det var fuldstændig uhørt, fortæller Marianne Rostgaard. Men rygning bliver først for alvor en folkeforlystelse, da cigaretten dukker op. De første kom i slutningen af 1800-tallet, men i begyndelsen af 1900-tallet begynder cigaretterne at sprøjte ud fra fabrikkerne. – De bliver solgt som noget for alle. I virkeligheden er cigaretterne meget demokratiske. Det kan man se på nogle af de første reklamer for cigaretter, siger Marianne Rostgaard og henviser til forsiden af Aalborg-bogen 2004, hvor en meget ung arbejder og en meget ung kapitalist får sig en smøg sammen. – Det var meget almindeligt at bruge børn til at reklamere for cigaretter. Det var der ingen, der var forargede over, men det kunne man slet ikke forestille sig i dag, siger Marianne Rostgaard. Ifølge hende kulminerede rygningen i 50’erne og 60’erne. I den periode fik kvinderne også smag for tobakken omend, det som regel foregik indendøre. Det var stadig noget provokerende ved, at kvinder røg i fuld offentlighed. – Der var også en del kvinder, der aldrig fik lært at ryge. Det er de formentlig glade for i dag, siger Marianne Rostgaard.