Latterbrøl er sikret HUMOR: Vrå Revyen er tilbage efter et års pause - der er premiere fredag 5. oktober

Teater 21. september 2007 06:00

VRÅ: Sidste efterår blev mangt en revygænger i Vrå svært skuffet, da revyholdet meddelte, at der ikke blev nogen Vrå Revy 2006. Men i år vender revyen tilbage, og instruktøren har bunker af gode tekster at vælge imellem. - Vi har rigtig mange tekstforfattere i år, og mange medvirkende på scenen, så vi kan godt med vendsysselsk beskedenhed sige at Vrå Revyen sprudler af liv, siger Lisbeth Bak fra Vrå Amatørteater. Valgmuligheder - De mange nye tekstforfattere lover godt for mangfoldigheden og giver en masse at vælge imellem, siger Lisbeth Bak. - Men man vil stadig kunne genkende revyen som en ¿rigtig¿ Vrå Revy. De flittige tekstleverandører gennem mange år, Tage Mostrup og Arne Larsen-Ledet er også flittige i år. Revyen instrueres af Sven Bertelsen og på scenen går Kristian Bertelsen, Anders Vestergaard, Morten Pedersen, Jesper Frydkjær, Lisbeth Jensen, Kirsten Marie Baggesen, Anne Overlund og Iben Kjølby Korneliussen. Jesper Frydkjær er debutant i Vrå Revyen, mens Lisbeth Jensen og Kirsten Marie Baggesen vender tilbage efter en pause. Revy sult i byen - Tina Vestergaard er ikke med i år. Hun og Anders har aftalt at skiftes til at være med, men hun har skrevet et par tekster i stedet, og det har Robin Haslund Buch og Anne Mette Nors også, oplyser Lisbeth Bak. Hun fornemmer en god interesse byen for at der nu igen bliver revy. - Et år uden revy har, om ikke andet, skabt en god appetit, konstaterer hun velfornøjet.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...