EMNER

Latterlige påstande

Ole Stavad har selvfølgelig set i meningsmålingerne, at Bush er en upoulær mand i Danmark

, og da det jo er svært for Socialdemokraterne at vælte en meget dygtigt mand som Anders Fogh, hvad er så mere nærliggende end at skrive et læserbrev, hvor man taler om en ”Bush-kloning”? For hvis man nu kan slå de to i hartkorn, så kan man jo måske på den måde lede befolkningen væk fra fakta! Fogh-regeringen har i tiden fra 11.9.2001 støttet Bush-regeringens politik og her dermed gjort verden mindre tryg, skriver Ole Stavad (13.9.). Der skete det 11.9., at World Trade Center blev angrebet og ødelagt, men hvis skyld var det? Var det Bush’ skyld? Eller var det Foghs? Spørgsmålet er selvfølgeligt retorisk, for medmindre man er en lallende, savlende idiot og/eller muslimsk ekstremist, ved man godt, hvis skyld det var.... og således ingen af ovennævnte. Så kom krigen i Afghanistan, som befriede verden for et styre så hæsligt, at man ikke ved, om man skal grine eller græde, når man læser om det, og senere kom så krigen i Irak, som fjernede én af verdens værste diktatore.... som havde indledt værre krige og større etniske udrensninger end selv den danske venstrefløj har vovet at beskylde USA for. Ole Stavad mener, at ”krigen i Irak er en katastrofe”... men er den det? Hvorfor er den det? Fordi irakerne slås indbyrdes, måske? Men er det Bushs’ skyld... eller er det Foghs? Stavad vrøvler så videre om, at krigen i Afghanistan ikke kan vindes uden støtte fra ”befolkningen”? Man må her formode, at Stavad definerer ”befolkningen” som de afghanere, som ikke er Taliban..... og det er jo belejligt at definere det sådan, for så kan man jo få det til at se ud, som om der er en anden måde at tackle situationen i verden på, også selv om der ikke er det. Jeg påstår, at der kun er én måde at klare den verserende situation på, og hvis Ole Stavad mener, at der er en anden måde at skabe fred på, så vil jeg meget gerne høre om det. Men hvad jeg ikke gider at høre på, er, at Bush og Fogh ”gør verden utryg”, uden at der bliver argumenteret for det. Jeg kan da godt se, at arbejdesløsheden er faldet i Foghs regeringstid, at udlandsgælden er betalt tilbage, at levestandarden er steget, og at skatten er stoppet i Danmark, og selvfølgelig er Socialdemokraterne nødt til at finde på et eller andet, som de kan beskylde regeringen for at have gjort forkert, så ingen lægger mærke til at det går langt, langt bedre nu end under deres egen regeringstid, men at drage Bush ind i det og tale om at ”verden er blevet utryg”, uden at uddybe denne påstand er for latterligt.