Latterligt

VK-FORSLAG:Det var da også på tide. Endelig har regeringen droppet deres latterlige forslag om at fjerne klassekvotienten. Danske Skoleelever Nordjylland var lørdag formiddag på gaden for at høre, hvad a de syntes om idéen om at fjerne klassekvotienten. 90 sagde, at det var en dårlig idé, og to sagde, det var en god idé. Jeg kan ikke forstå, at en minister vil give kommuner muligheden for at proppe 40 elever ind i en klasse til 24 elever. Da Tina Nedergaard var i debatten om, at folkeskolen var dumpet, sagde hun følgende "Enhver kommune med respekt for sig selv vil ikke lukke 40 elever ind i en klasse". Så siger jeg bare: Enhver minister med respekt for sig selv vil aldrig give dem muligheden! Jeg synes, at det er pinligt, at hun overhovedet kan tænke tanken! Takket være Danske Skoleelevers kampagne "Drop Megaklasserne" er forslaget droppet. Nu kan jeg endelig nyde julen igen.