Laudrup: Min trup er næsten på plads

Swansea-træneren er nu tilfreds

Michael Laudrup er godt tilfreds med de inkøb, der er blevet gjort i Swansea. Foto: Anker Ladefoged/Scanpix

Michael Laudrup er godt tilfreds med de inkøb, der er blevet gjort i Swansea. Foto: Anker Ladefoged/Scanpix

SWANSEA:Michael Laudrup mener, at Swansea næsten har truppen klar til næste sæson, hvis Premier League-klubben som ventet får fat i angriberen Wilfried Bony fra hollandske Vitesse.

- Jeg synes, at vi har en meget, meget interessant trup, siger den danske manager til South Wales Evening Post.

Ivorianeren Bony, der sidste sæson scorede 31 mål i 30 ligakampe, er den målsluger, som Laudrup længe har efterlyst til sit hold.

- Jeg synes, at vi havde en meget god trup i sidste sæson, men i mange kampe skulle Michu sørge for målene. Jeg har sagt mange gange, at vi ikke kan lægge alt på Michus skuldre, især når han ikke rigtig er en frontangriber, siger Laudrup.

I løbet af sommeren har Laudrup hentet Jose Canas, Jordi Amat, Alejandro Pozuelo og Jonjo Shelvey til den walisiske klub.

Desuden er Jonathan de Guzman for anden sæson i træk blevet hentet fra spanske Villarreal på en lejeaftale.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.