Laudrup & Co i Skørping
U-21 landsholdet i fodbold besøgte ”hjemmebanen”

Efter den åbne træning tog de to landsholdsmålmænd Nicolai Larsen fra Aab og Frederik Rønnow fra Horsens i mod i en straffesparkskonkurrence. Den lokale Nikolaj fra U7 holdet i Frem (forrest) vandt foran Rune U14 og Laura U11 og Frida U10 delte tredjepladsen. Privatfoto
SKØRPING:Onsdag trænede U-21 landsholdet i fodbold på Frem Skørpings baner anført af landstræner Morten Wieghorst.Det unge landshold havde base i netop Skørping under sidste års U-21 EM, og byen kan efterhånden godt kaldes en slags hjemmebanen for Andreas Laudrup og co. Byen satte da også stor pris på besøget, og over 150 fodboldspillere og forældre fra Frem Skørping var mødt op for at se de unge talenter brillere med bolden under den åbne træning, og det gjorde stort indtryk på både spillere og stab. - Vi er både glade og stolte af den store opbakning til U-21 landsholdet og måske kan vi gentage det til næste års træningslejr, udtalte en glad Kim Hallberg, sekretær for morgendagens landsholdsstjerner.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.