Laudrup: Swanseas stil passer til mig

Michael Laudrup har set en række Swansea-kampe på dvd. Hvem, han får med på trænerholdet, er uofficielt.

Laudrup: Swanseas stil passer til mig

Fredag gav Michael Laudrup sig selv en fødselsdagsgave i form af en toårig kontrakt med Premier League-klubben Swansea.

Laudrup har som mange engelske fodboldfans forelsket sig i Swanseas spillestil, hvor holdet stræber efter at have meget boldbesiddelse i stil med storklubben FC Barcelona.

- Alle ved, at Swanseas fodboldstil passer til min måde at tænke på, siger Michael Laudrup til Swanseas hjemmeside.

Laudrup ser frem til eventyret i den stærke engelske Premier League.

- Jeg er meget glad for at skrive under med Swansea. Det bliver en ny oplevelse for mig, og jeg ser virkelig frem til den.

- Jeg har talt med mange om Swansea og set en række kampe på dvd - og mange flere skal ses, siger danskeren.

Hvem, Michael Laudrup får omkring sig i sin nye rolle som Swansea-manager, er endnu officielt. Ifølge Swanseas hjemmeside sker "på en senere dato".

Michael Laudrup fylder fredag 48 år.

/ritzau/