EMNER

Laudrup-villa til salg for 16 mio. kr.

Har du 16 mio. kr. for meget, og kunne du tænke dig en luksusvilla i Nordsjælland med udsigt til Øresund? Så er Brian Laudrup klar til at sælge.

Brian og Mette Laudrup solgte i juni deres Rungsted-palæ i Nordsjælland for svimlende 16 mio. kr. Og nu har de fået "mere blod på tanden", ifølge boligsiden boliga.dk. Kendis-parret har nemlig sat en anden af deres luksusvillaer til salg, en villa på Skodsborg Strandvej i Nordsjælland. Prisen er 15.900.000 kr. Men så får du også 180 kvadratmeter villa og en grund på 2000 kvadratmeter at boltre dig på - og panoramaudsigt ud over Øresund. Til salg i et år Er du god til at forhandle, kan du muligvis presse prisen lidt ned. Luksusvillaen har tidligere været til salg for 17,5 mio. kr., men blev taget af salgslisten i sommer. Laudrup-parret havde forgæves forsøgt at sælge villaen i et års tid. Nu prøver de igen, og denne gang er prisen altså sænket til 15,9 mio. kr. Det er dog stadig næsten to mio. kr. mere, end parret købte villaen for i 2007. En god forretning Og da Laudrup-parret i sommer solgte deres anden villa, den i Rungsted, sikrede de sig også et pænt overskud, selv om de måtte sænke prisen med hele 11,5 mio. kr. Villaen blev solgt til 16 mio. kr. Parret havde købt den villa i 1992 for kun tre mio. kr, så de fik altså et plus på 13 mio. kr. på den handel, skriver boliga.dk. Se Laudrup-villaen i Skodsborg her.