Laudrups spanske lærlinge

NORDJYSKE har besøgt Getafe før kampen mod AaB

Stig Mathiesen
En for­fær­de­lig sæ­son­start be­gynd­te at ven­de, da Micha­el Laud­rup sty­re­de sit Ge­ta­fe-mand­skab til sejr i ude­kam­pen mod Tot­ten­ham i UEFA Cup¿en. scan­pix
Fodbold 2. december 2007 05:00

MADRID: Selv de ellers altid leveringsdygtige rygtesmede i Marca og AS havde ikke nogen fornuftig forklaring på, hvad der gik galt i Getafe Club de Fútbol i tiden efter at deres tyske succestræner, Bernd Schuster, gik til kongeklubben, Real Madrid. - Spillet i den første kamp mod Sevilla nede i Andalusien var blændende, inden holdet trak to røde kort. Det flød også fint i de næste, selvom der kom for lidt points ud af den interessante form for fodbold, Laudrup vil have spillerne til at praktisere. Og lige nu fungerer det slet ikke for holdet, det kan enhver se. De løber ikke nok og rigtigt for hinanden, konkluderede skiftende sportsredaktører og klummeskrivere i de dagligt udkomne spanske sportsaviser hen over efteråret. Ikonet vendte tilbage De alvorlige mænd med skriveret var ellers svært tilfredse, da ¿magikeren¿ Laudrup en varm dag midt i juli blev præsenteret som manden, der skulle føre den beskedne forstadsklub i Madrid videre på det fodboldeventyr, der tog fart efter oprykningen til La Primera Division kun få sæsoner siden. Fodboldambassadøren, Laudrup, er da også glad og fro vendt tilbage til den iberiske halvø ¿ her hvor han nærmest kunne gå på vandet under den aktive tid i Barcelona siden Real Madrid ¿ med familien. Udlejet er strandsvejsvillaen nord for København. I dag er matriklen et udefra set et ikke prangende hus i et nydeligt kvarter i den spanske hovedstad, hvor børnene går i internationale skoler og en af sønnerne spille bold på Reals ungdomshold. Og rygterne gik hurtigt, da Laudrup meldte sin ankomst. Af mange var Getafe blot udset til at være et lille skridt på én stor fodboldrejse. Dog tilsyneladende ikke af ikonet selv, der gang på gang gentog, at han levede i nuet og ikke drømte om store klubber. - Jeg har en vigtig opgave at løse her i Getafe, pointerede Ladrup med vanlig kløgt på formfuldt spansk, når mediecirkusset snurrede. Forventningerne var således store, da jeg sidst i august sad under den åbne lune aftenhimmel i Sevilla og så en dramatisk ¿åbningskamp¿ med to dyre Getafe-udvisninger og et endnu dyre kollaps hos en af hjemmeholdets unge spillere. På den sidste dag i oktober var der atter dramatik i luften omkring Getafe og Laudrup på en kølig onsdag aften nær Madrid, hvor jeg indfandt mig på Getafe-hjemmebanen, Estadio Coliseum Alfonso Perez. Opgøret mod et hold fra baskerlandet blev af flere kaldt ¿Laudrups skæbnekamp¿. - Det er trist hvis Laudrup allerede er væk i morgen. Men jeg tror han bliver bedt om at forsvinde, hvis vi taber til Athletic Bilbao i aften. Han kan være fortid i Getafe om nogle timer, forudså den unge jurastuderende, Juan, hvis synspunkt da lå fint i tråd med den generelle holdning blandt de lokale fodboldkendere. Men sådan gik det som bekendt ikke. Et presset Getafe-hold vandt 2-0 og har siden kørt i et bedre fodboldgear. Især sejren inden den seneste landskampspause over mægtige FC Barcelona ¿ klubbens første nogensinde i ligaen ¿ tæller på Laudrups pluskonto. Succesen i La Primera er fulgt op med slingrekurs i UEFA-puljen. Senest med et nederlag på eget græs mod Hapoel Tel Aviv, hvilket bestemt ikke gør kampen i Aalborg mindre interessant. Men tre points mod AaB vil sandsynligvis sende Laudrups lærlinge videre til forårets kampe mod Europas bedre fodboldhold ¿ i så fald er dette også første gang i den kort klubhistorie. - Og hvem havde troet det om vores lille by, spurgte en pensioneret skolelærer, uden at forvente svar, en træningsformiddag ud på efteråret, hvor Laudrup selv spillede bedst af alle i småspilskombinationerne på afgrænsede områder, på det beskedne fodboldanlæg i den små kedelige Madrid-forstad. Uche er farlig i front Byen uden højhuse voksede sig til godt og vel Odenses størrelse, målt i indbyggere, efter Anden Verdenskrig ¿ eller efter Den Spanske Borgerkrig om man vil. Og udover flybasen, der er svaret på de lave bygninger, og fabrikken, som laver komponenter til Airbus i Toulouse, er der ikke meget at notere sig på stedet, som man knap nok opdager, om man kommer bragende på motorvejen inde fra den spanske metropol. Laudrup drejede dog tidsnok til at vise, at Getafe ikke helt har glemt at spille fodbold, selvom Schuster er historie. Sommerens investering i Pallardo, Alvarez, Ustari, Blanco, Diaz, Uche og Hernández er begyndt at bære frugt. Især cheftrænerens yndlingsangriber, Uche, er en mand, nordjydernes sammenskrab af hårdt arbejdende fodboldspillere bør holde et vågent øje med, hvis ikke de skal have sig en slem overraskelse. Under vedvarende pres Og overrasket skal de nu heller ikke blive, hvis Laudrups højre hånd, John ¿Faxe¿ Jensen, viser sig frem i pænt tøj, da han efterhånden har lagt vanen med shorts fra sig. Bossen selv vil uden tvivl stå ulasteligt klædt ved sidelinien. Her vil han ganske sikkert bede om at få presspillet effektiviseret. Og det får han, for Getafe spiller gerne aggressivt med stor boldfasthed, som det jo hedder. Men om Laudrup spiller 4-3-3, som han ynder, eller denne aften slår over i 4-4-2 eller noget helt tredje kan blive vanskeligt at afgøre, Summa summarum vil indsatsen fra de 11 Laudrup-udvalgte fra alverdens destinationer næppe fejle noget, trods det at der har været afholdt interne krisemøder i truppen uden bossens tilstedeværelse og at selvsamme Laudrups skæbne tilsyneladende har været et alvorligt punkt på bestyrelsesmøder kun få uger tilbage. På vej ud af krisen Men som den 31-årige offensive midtbanespiller og anfører, David Belenguer, har forklaret det: - Nogle gange skal der en krise til, før man forstår alvoren. Og alvorligt var det for Laudrup få uger tilbage, men fodboldhistorien er kort, og UEFA-sejren i London over ligeledes kriseramte Tottenham blev et vendepunkt. Sejren over Barcelona på egen breddegrad var flødeskum. Og besejres AaB nærmer vi os en situation, hvor Laudrup atter kan gå på vandet. Men det gør Getafe ikke - vel Aalborg?

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...