Launis er stadig med i hverdagen

Det "kostede" en lille skov, at få virksomheden på afstand, da direktøren gik på pension

AALBÆK:På Villy Nielsens venstre tommelfinger er der, næsten yderst, et gammelt ar. Det er lavet af en skarp kniv, som han brugte til at rense rødspætter med. - Jeg begynder altid helt oppe ved hovedet og skære rundt til venstre for at få leveren med ud, når rødspætterne skal renses, fortæller Villy Nielsen. - Hvis den bliver siddende, bliver fisken hurtigere dårlig. Kvalitet er vigtigt Det er et spørgsmål om kvalitet og om at behandle råvarerne godt - så godt, at det resulterer i det bedst mulige produkt. Og for Villy Nielsen gælder det ikke kun, når der renses rødspætter. Det er, hvis man regner det i antal, nogle af dem, der er færrest af i hans liv. Mængden er i hvert fald ikke noget at regne for i sammenligning med det antal rejer og sild, der er gået gennem den virksomhed, han i 1958 etablerede sammen med sin far, fiskeeksportør Laurits Nielsen. De første år De første år hed den Laurits Nielsen og Søn og havde til huse på Læsøvej i Aalbæk. Da virksomheden midt i 60'erne blev til et aktieselskab, blev navnet "trukket sammen," så det blev til Launis. Villy Nielsen fylder torsdag 2. september 70, og selv om han som bestyrelsesmedlem i virksomheden stadig ved alt om, hvordan det går virksomheden, så har han den alligevel også lidt på afstand. Generationsskiftet skete i 2002, hvor han pensionerede sig selv fra direktørstillingen og overlod den til én, som kom udefra, Søren Hansen. - Jeg havde stillet som betingelse, at min afløser på ingen måde måtte gå i mine træsko og at han ikke skulle have mig siddende "på skødet," og det fik vi. - Til gengæld måtte jeg så i bogstaveligste forstand ud og fælde en lille skov, for at få noget andet at tænke på og for at have noget andet at bestille, for jeg vågnede jo stadig klokken seks hver morgen, siger Villy Nielsen. Megen energi og tid Det ryddede skovareal er lagt til haven ved privaten på Gårdbovej, og det ses tydeligt, at der er brugt megen energi og tid på at få sat skik på både den gamle og den nye del af haven - og stakittet fra 1963 er også blevet til ét af meget nyere dato. - Og så er det naturligvis også dejligt, at Lis og jeg har fået meget mere tid sammen, siger Villy Nielsen. Villy Nielsen er født i Ringkøbing, men familien flyttede til Skagen, endnu mens han var spæd. Ville være fisker - Som dreng var jeg ikke i tvivl om, at jeg ville være fisker, men sådan gik det jo ikke, men det blev, som det skulle, til noget med fisk. Jeg begyndte som såkaldt krejler på Skagen Havn 24. august 1950. - Krejlerne, eller fiskeopkøberne som den officielle betegnelse var, købte de kasser blandet konsumfisk, som industrifiskerne havde med i havn. Kasserne kunne ikke umiddelbart sættes på auktion, så vi købte dem og fik købt så mange, at vi kunne sortere dem til kasser fyldt med den samme slags fisk, og de blev så solgt på auktionen. - Det gik vældig godt, indtil jeg havde aftjent værnepligten i midten af 50'erne. Da jeg vendte hjem igen, var Fiskernes Samlecentral etableret - og det var jo krejlernes system kopieret op på virksomhedsniveau. - Jeg ville stadig noget med fisk, og en dag fortalte min far mig, at der var et salteri på Læsøvej i Aalbæk til salg. - Det købte vi i fællesskab, og Laurits Nielsen og Søn var en realitet. - Vi startede med syv damer til at pille rejer, og efter et par år var vi oppe på 35. Mange af dem var tidligere kørt til Skagen for at pille rejer hver dag, og nu kunne de spare turen. Både held og flid - Vi kom godt i gang, og det skyldtes, mener jeg, både held og flid og, at det var en tid, hvor rejer blev hvermands spise. - Priserne på de friskpillede rejer blev til at betale for de mange, og Launis sørgede for, at kvaliteten var "så friske, som de spises på Skagen," som vores reklameslogan siger, fortæller Villy Nielsen. I midten af 70'erne begyndte det at knibe med plads på Læsøvej til de mange rejer og rejepillere, og i 1978 stod Launis' fabrik i industrikvarteret nord for Aalbæk færdig. Siden er det sket flere udvidelser i industrikvarteret, hvor Launis sild kom til i 1982. Samtidig ville sønnen Ole også til at arbejde med sild, og så blev den gamle rejefabrik på Læsøvej indrettet til det formål - sådan som en prøve. Da det viste sig at være en god ide, gik sønnerne Ole og Gert i 1986 sammen om at opføre Nielsens Fiskeeksport som nabo til Launis. Efterhånden som sild og kaviarproduktionen fyldte mere og mere hos Launis, flyttede hele rejeafdelingen til Skagen, hvor Launis købte en nybygget rejefabrik. Seneste skud Seneste skud på stammen ligger endnu længere mod nord, nemlig i Gimsøy på Lofoten. Fabrikken forsyner Launis fiskekonserves med de store norske høstsild, som bruges til Launis' meget efterspurgte produkter, blandt andet Julesilden, fortæller Villy Nielsen.