Laursens knæfrustrationer tilbage

Martin Laursen er frustreret efter igen at være løbet ind i knæproblemer, forklarer danskerens manager i Aston Villa.

Martin Laursen - her i Aston Villa-trøjen - skal være ny træner for Søllerød-Vedbæk i 2. division øst.
Foto: Scanpix

Martin Laursen - her i Aston Villa-trøjen - skal være ny træner for Søllerød-Vedbæk i 2. division øst. Foto: Scanpix

Efter en lang periode, hvor den danske landsholdsforsvarer Martin Laursen har formået at dosere belastningen af sit dårlige knæ på en måde, så han var i stand til spille stort set hver gang for både klub- og landshold, er der nu igen kommet knæproblemer på dagsordenen, og trods undersøgelser har man ikke præcist kunnet konstatere, hvad problemet er, siger Aston Villas manager, Martin O'Neill, til klubbens hjemmeside. - Han har fået foretaget nogle skanninger, som stadig ikke giver et klart svar. Han er selvfølgelig frustreret, fordi det kørte så fantastisk for ham. Når man tænker på hans skadeshistorie, så gik det jo virkelig godt, og nu bliver det forstyret af frustrationer, siger Martin O'Neill, der på grund af uklarhederne ikke kan give et bud på, hvordan man vil løse skaden. - Vi må se situationen an og forsøge at håndtere det hen ad vejen. Vi vil forsøge at sørge for, at han ikke har smerter til kampene og se, om det skaber en tryghed. Vi må tage den derfra. Det er klart, at vi savner ham, fordi han har været så stor en spiller for os.