EMNER

Laust Joen Jakobsen ny rektor for professionshøjskole

{ Den midlertidige bestyrelse for den ene af de to nye professionshøjskoler i Region Hovedstaden har besluttet at ansætte Laust Joen Jakobsen som ny rektor. Laust Joen Jakobsen kommer til at stå i spidsen for den professionshøjskole, der 1. januar 2008 består af CVU København & Nordsjælland, CVU Storkøbenhavn og Frøbelseminariet. Laust Joen Jakobsen er uddannet lærer og har siden taget Master of Public Administration. Siden 2002 har han været rektor for CVU Storkøbenhavn, hvor han kom fra en stilling som rektor på Blaagaard Seminarium. Laust Joen Jakobsen har tidligere været ansat i Gentofte Kommune, hvor han har været vicedirektør for børn-, unge- og fritidsområdet, viceskoledirektør på skole- og fritidsområdet og skoleinspektør på Ordrup Skole.