Laustsen savner stadig borgerlig opbakning til Alexandra Skolen

- Interessant at vide, hvad de borgerlige har foretaget sig i sagen, siger Laustsen

Bjarne Lausten efterlyser - forgæves - de borgerlige lokalpolitikeres udspil i sagen om Alexandra Skolen.

Bjarne Lausten efterlyser - forgæves - de borgerlige lokalpolitikeres udspil i sagen om Alexandra Skolen.

FREDERIKSHAVN:Konkret lokalpolitisk indgriben fra de borgerlige omkring Alexandra Skolen - dét er, hvad MF’r Bjarne Laustsen stadig efterlyser. - Hvis de borgerlige lokalpolitikere mener, Alexandra Skolen skal overleve, er det vigtigt, at vi får at vide, hvilke argumenter de har brugt over for undervisningsministeren, siger Laustsen. - Det er især er vigtigt at få at vide er, om Venstre synes, det er rimeligt, at man stiller beskæftigelseskriterier til skolen, når det ikke er en afsluttende uddannelse, hvor mange elever vælger at arbejde i udlandet efterfølgende. Spørgsmålet er, om dette at elever bagefter kommer i arbejde eller videreuddanner sig ikke er tilstrækkeligt for at opnå fornyet SU-godkendelse, siger han. Bortset fra en klokkeklar udmelding fra de borgerlige i byrådet, efterlyser han en diskussion om kriterierne for SU-godkendelsen. - Det er vigtigt, at vi får en debat om kriterierne. Hvis man er så stolt af at Alexandra Skolen har brandet Frederikshavn, skulle lokalpolitikerne også kæmpe for at bevare den. Og det savner jeg stadig - ikke mindst i lyset af, at der altid tales så godt om skolen og aldrig kommer klager over den, hvor hen man end vender sig, siger Laustsen. Men frem for alt er han nysgerrig efter, hvad de borgerlige lokalpolitikere egentlig har foretaget sig i sagen. - Hvis Venstre ikke står frem og siger, hvad det er, de har gjort for at redde Alexandra Skolen, har de et stort medansvar for at skolen lukker. Jeg er sikker på, at hvis vi havde haft en socialdemokratisk undervisningsminister, så ville de borgerlige have krævet helt anderledes og kontante svar, siger Bjarne Lausten. Kultur- og Fritidsudvalgets formand, Hans Ulrik Vadmann, er stadig lige karrig med sine oplysninger i sagen. - Venstre ønsker ingen offentlig polemik med Laustsen og socialdemokraterne om denne sag. Vi arbejder på de indre linjer. Så indtil der er kommet en afgørelse omkring skolens SU-tilknytning, har vi ingen yderligere kommentarer, siger Vadmann.