Laustsen vil stadig sige sin mening

Ikke så enkelt at ændre efterløn, siger han

NORDJYLLAND:Det var en meget stor drøm, der gik i opfyldelse, da Bjarne Laustsen fik sæde i Folketingets arbejdsmarkedsudvalg. Nu må smeden fra Støvring mod sin vilje forlade udvalget, som han senest har været næstformand for. Til gengæld skal han i den kommende tid beskæftige sig med fødevarer, uddannelse, forsvar og kirkelige spørgsmål. Det var de fire folketingsudvalg, han i går blev tildelt plads i. Og de tre af dem havde han selv bedt om at komme i - foruden altså hjertebarnet, arbejdsmarkedsudvalget. Han blev ked af det, da partiformand Helle Thorning-Schmidt i går lidt før kl. ni ringede og fortalte, at det sidste ikke kom på tale efter sidste uges ordveksling om efterløn. - Omvendt ville jeg også have haft det dårligt med at skulle gå og slå knuder på mig selv. Måske ville min gang på jord af og til være lettere, hvis jeg holdt kæft og fulgte strømmen. Men jeg siger, hvad jeg mener - og det bliver jeg ved med, fastslår Bjarne Laustsen. Den 51-årige nordjyde har siden 1998 repræsenteret Frederikshavn-kredsens socialdemokrater og er "ikke ked af det", når nogen sammenligner ham med forgængeren i kredsen, Jens Risgaard Knudsen, der også sagde sin mening og af den grund oplevede at blive lagt på is af partitoppen. - Men jeg synes nu ikke, jeg endnu lever helt op til Risgaards standard, siger Bjarne Laustsen lidt ydmygt. - Det vigtigste for mig er fortsat at repræsentere min kreds og min landsdel. På det punkt er intet ændret. Jeg har stadig en stemme og agter at bruge den. Og så agter jeg at arbejde ihærdigt i de også meget væsentlige udvalg, jeg nu har sæde i, siger han. 100 e-mails At der var strid om efterlønspolitikken, stod klart få timer efter valget af Helle Thorning-Schmidt i tirsdags. Om tirsdagen havde Bjarne Laustsen - i sin egenskab af efterløns-ordfører - fra Folketingets talerstol holdt et indlæg, som forinden var godkendt i folketingsgruppen. Heri sagde han, at efterlønnen fortsat skal være en ret for alle, og dette synspunkt forsvarede han, da ordførere for andre partier i folketingssalen foreholdt ham Helle Thorning-Schmidts udtalelser i valgkampen. Samme aften sagde den nyvalgte formand i tv, at efterlønnen skulle ændres. Da en journalist efterfølgende bad Bjarne Laustsen om hans kommentar, sagde han, at han gik ud fra, at indtil andet var vedtaget, var partiets politik dén, han samme dag havde forsvaret i Folketinget - og så rullede lavinen. Siden har Bjarne Laustsen fået over 100 e-mails. Nogle opfordrer ham til at klappe i, fordi formandsvalget efter afsenderens mening samtidig er et ja til en ny efterlønspolitik. Men de fleste roser ham for at være et mandfolk, der står ved partiets politik. Gør han så stadig det, selv om han er blevet fjernet som efterlønsordfører og medlem af arbejdsmarkedsudvalget? - Jeg vil fortsat slås for, at vi ikke gentager fejlene fra 1998. Dengang blev efterlønsordningen ændret, uden at folketingsgruppen var inddraget - og vi er mange, der husker, hvilket rivegilde det udløste. Derfor håber jeg, at eventuelle ændringer denne gang drøftes grundigt - også fordi det ikke er så enkelt, som nogle måske tror, at forbeholde efterlønnen for nogle grupper i samfundet. Bjarne Laustsen mener, at der opstår problemer, hvis man inden for a-kasse-systemet kun giver nogle - "de nedslidte" - en ret til efterløn. - A-kasse-systemet bygger på, at alle, der er medlemmer, har de samme rettigheder. Skal kun nogle have muligheden, er man for mig at se nødt til at overføre systemet til noget, der ligner den kommunale førtidspension, siger han.