Naturvidenskab

Lav gæk i haven

Når der nu ikke vil komme sne, så lav det selv med tusinder vintergækker

Vintergækkerne er på samme tid tegn på vinter og vår, og en have fyldt med vintergækker er et pragtfuldt syn, så prøv at lave nogle flere. Der er flere metoder lige fra den meget enkle til den mere avancerede, som er for de, der bare ikke kan lade være med at eksperimentere. De to lette En af de lette metoder er at dele en større gruppe. Det gøres så snart blomsterne er visnet. Løgene skilles fra hinanden for eksempel i to eller tre grupper, afhængig af hvor mange enkeltplanter, der er i gruppen. Efter nogle år vil gruppen vokse sig større og klar til en ny deling. Den anden er at tage bierne til hjælp. I milde vintre hvor bierne er på vingerne, mens vintergækkerne er i blomst, kan man også være heldig at få frø fra blomsterne. Det gælder dog ikke vintergækker med dobbeltblomst. De sætter ikke frø. Men hos de enkeltblomstrede dannes frøene i frøkapsler, efter blomsten er visnet. Kapslerne samles ind lige før de åbner sig, og sås med det samme. Så i en potte på mindst ni centimeter og i en såjord, der er tilsat grus eller groft sand. Metoder for den der vil mere Så skal vi til de lidt vanskeligere metoder. Metoderne er ikke vanskelige i sig selv, men heldet kan svigte. Du kan lave gækker ved hjælp af vintergækkens blade. Her skal du bruge en plante med god saftspænding. Køb en pose prikkel- og så jord og fyld jorden i en super ren plastbakke eller en potte. Tryk så jorden en smule fast og vand den, så fugtigheden er tilpas. Det vil sige, så jorden ikke sopper i vand. Find det saftigste blad på en plante, og skær det af med en ren kniv. Pas på du ikke efterlader et tryk på bladet. Bladet kan nu deles i mindre stykker på et par centimeter. Læg det på et hårdt underlag, og skær vinkelret på bladribben. Lav en rille i den jord bladet skal plantes i, og stik det ned, så det lige akkurat står fast. Stil bakken med bladene lyst og lunt, gerne ved omkring 21 grader. Det sikreste er at dække med plast så luftfugtigheden bevares. Bladene vil efterhånden sætte rod. Du skal regne med mellem fire og otte uger, så hav tålmodighed. Når bladene har godt fat pottes de om og sættes ud i haven efter en afhærdning. Vand eventuelt jorden med et svampemiddel af den slags, man kan købe hos en blomsterhandler. Det hvide snit To andre metoder til at få mange løg er formering med skælpar, eller ved segmentering. Det skal ske, når løget er i hvile, så her er god tid. Det er først hen på sommeren. I begge tilfælde vælges man et sundt løg, og fjerner alle ydre skæl. Skær derpå trevlerødderne, det øverste af toppen og alt dødt væv væk. Vend løget på hovedet og skær det i fire stykker. Skær lodret ned fra rodkagen. Vælger du segmenteringsmetoden har du nu fire stykker. Dem dypper du i et svampemiddel i 15 minutter. Derefter skal de ligge og tørre i 12 timer for eksempel på en bagerist. Når de igen er tørre, anbringer du stykkerne i en klar plastpose. I posen er ti dele vermiculite og en del vand. Vermiculite kan købes hos pottehandleren. Posen pustes op og forsegles. Den anbringes nu et mørkt sted ved 20 grader. Tjek posen og fjern det der viser tegn på råd. Efter tre måneder åbner skællene sig, og lige nede ved rodkagen er nu afsat nye små løg. Nu skal du plante segmentet (altså løgstykket) i en 8 cm potte med en luftig muldbaseret jord tilsat lidt fint grus. Løgkagen skal være nedad, og du må kun have et stykke i hver potte. Småløgene, skal dækkes med en centimeter jord. Efterhånden rådner moderstykket og de små løg gror videre. Formering ved skælpar følger de samme principper, men her går man så "tæt" på løget, at det deles sådan, at hvert stykke består af blot et skælpar med en stump af rodkagen. Man piller altså nærmest løget i småstykker. Når der er udviklet småløg fra skællene pottes de om i små potter med muldbaseret pottejord og fint grus. Det er vigtigt at bruge helt rene knive, når deling af løget foregår. Dyp dem i sprit for hvert enkelt snit, der foretages, og sørg også for at have helt rene hænder. Og nu hvor vi er ved forårsblomsterne, så er erantis endnu lettere at formere. Efter afblomstring sætter de frø, og når frøene er modnet i april, maj kan de høstes, og sås på jorden et sted, hvor man ikke graver og roder. Så bliver der masser af erantis året efter. Værd at vide Dorothealiljer forveksels af mange med vintergækker, men d er ikke vintergækker, selv om de er nær beslægtet med dem. Deres latinske navn er Leucojum vernum, mens alle vintergækker hedder Galanthus nivalis. Dorothealiljerne spreder sig let ved frø, selv om der let går nogle år, før planten viser sig. Vintergækkens latinske navn Galanthus betyder mælk og Nivalis betyder hvid. Dorotheas latinske navn Leucojum betyder hvid viol og vernum forår, så dorothealiljen skulle vel i virkeligheden have haft navnet, hvid forårsviol. På svensk hedder den sneklokke eller klosterlilje, mens englænderne kalder den forårssnefnug og tyskerne martsbæger.