Arbejdsløshed

Lav ledighed fortsætter

De gode tider med høj beskæftigelse og lav ledighed ser ud til at fortsætte. I hvert fald i resten af 2008, vurderer Henrik Christensen, som er Kontorchef i Beskæftigelsesregion Nordjylland.

Ingen udsigt til øget ledighed i år, noterer kontorchef Henrik Christensen, Beskæftigelsesregion Nordjylland.
 Arkivfoto: Jan Sørensen.

Ingen udsigt til øget ledighed i år, noterer kontorchef Henrik Christensen, Beskæftigelsesregion Nordjylland. Arkivfoto: Jan Sørensen.

- I den tid, jeg har været med, har vi ikke set en beskæftigelse så høj, som den vi har nu, fortæller Henrik Christensen. En analyse foretaget af Danske Bank viser, at ledigheden i Nordjylland er nede på omkring 6000 personer. Det er det laveste niveau i 34 år. De sidste skal med Henrik Christensen forklarer, at den store efterspørgsel på arbejdskraft, som har præget regionen de seneste to år har holdt ledigheden i bund og situationen er stort set sådan, at alle der vil have et arbejde kan få et. - Ja der er vi ved at være henne nu. Men nu gælder det jo selvfølgelig om at få fat i dem, som er tilbage, og finde nogle jobs, som de kan være tilfredse med og gøre nytte i, siger kontorchefen. Henrik Christensen tror, at ledigheden vil fortsætte med at falde: - Ledigheden vil blive ved med at falde, og beskæftigelsen vil stige i resten af 2008, vurderer han. Til gengæld forventer Henrik Christensen en afmatning i 2009. - Vi vil måske se stigende ledighed, men ikke i dramatisk grad. Vi er på et uhørt lavt niveau i antallet af ledige lige nu, forklarer han. Forsinkede ændringer Flere steder i landet er kurven allerede vendt, og man kan så småt spore et fald i beskæftigelse, men den udvikling er endnu ikke nået til Nordjylland. - Det er sådan et historisk fænomen, som vi tit har undret os over. Der er en tendens til at Nordjylland er lidt efter de andre regioner, så beskæftigelsen holder sig højere i længere tid, og ledigheden tilsvarende lavere, fortæller Henrik Christensen.