Trafikulykker

Lav sol skyld i dødsulykke

Lav sol var tilsyneladende skyld i voldsom dødsulykke. Opdateret 19.20

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

For at give redningsfolkene mest mulig arbejdsro, blev hovedvejen spærret med det samme. Foto: Diana Holm

En 43-årige mand fra Thisted og hans 68-årige far blev tirsdag eftermiddag kort før kl. 13 dræbt ved en voldsom trafikulykke på Aalborgvej lidt nordøst for Thisted. Begge kørte ifølge Midt- og Vestjyllands Politi i en personbil i retning mod Thisted da de stødte frontalt ind i en varebil. Ifølge vagthavende Carsten Henriksen kom den 43-årige fører af bilen af endnu ukendte årsager over i den modsatte vejbane, inden de ramte varebilen, der blev ført af en 28-årig mand fra Thisted. Forinden snittede de desuden en anden personbil, der kørte foran varebilen. En bagved kørende bil kunne med nød og næppe undgå et sammenstød med de involverede køretøjer. Dog klagede chaufføren af den bagvedkørende personbil bagefter over smerter i nakken. Chaufføren af varevognen er nu indlagt til observation på Sygehus Thy-Mors. Han pådrog sig skader på benet og klagede over smerter i brystet. Ifølge Carsten Henriksen var der på ulykkestidspunktet en meget lav sol i området. Tirsdag eftermiddag blev de nærmeste pårørende til de afdøde underrettet.