Boligøkonomi

Lave renter også en fordel for andelsboligforeninger

Mange foreninger kan opnå en betydelig bedre økonomi ved at konvertere lån

Lige som private husejere kan andelsboligforeninger også have glæde af at konvertere realkreditlån.Arkivfoto: Bente Poder

Lige som private husejere kan andelsboligforeninger også have glæde af at konvertere realkreditlån.Arkivfoto: Bente Poder

NORDJYLLAND:De lave satser på realkreditrenter er ikke kun til husejernes fordel. Mange af landets 200.000 andelsboligforeninger kan også med fordel omkonvertere til et billigere realkreditlån, hvilket kan sænke den månedlige boligafgift eller skabe luft i flere foreningers trængte økonomi.

Sådan lyder det fra Nordea, der bakkes op af en førende cheføkonom.
De peger på, at mange foreninger kører med realkreditrenter på fire-seks procent, men for en stor del af dem er en mindre god forretning, når man ser på de nye lån, der er kommet i 2012.
Ifølge Nordea, der udbyder tre nye obligationslån til en rente på 2, 3 og 3,5 procent, er det lukrativt for foreningerne at konvertere nu.
- Andelsboligforeninger der har et realkreditlån med fast rente, kan i mange tilfælde omlægge til et lån med en lavere rente og derved reducere renteudgifterne. Foreninger med variabelt forrentede lån, skal overveje om de fortsat ønsker risikoen ved den variable rente, eller om de skal sikre en lav rente fremadrettet ved at omlægge til fastrente nu, siger boligforeningsrådgiver i Lasse Andersen fra Nordea.
Han bakkes op af Christian Hilligsøe Heinig, cheføkonom i Realkredit Danmark.
I et nyt blogindlæg på Andelsportal.dk giver Christian Hilligsøe Heinig udtryk for, at mange, især sunde foreninger, med fordel kan sænke driftsudgifterne eller igangsætte større renoveringsprojekter ved at konvertere til et lån med en lavere rente.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.