Lavere skat et middel til vækst

Ingen skal betale mere end 50 procent i skat af den sidst tjente krone.

Den alt for høje skat på arbejde virker som en bremse på virkelysten. De positive kræfter, som skal bære opsvinget videre, bliver holdt tilbage. Det er hverken klogt eller hensigtsmæssigt – ej heller rimeligt. Derfor skal vi sætte skatten på arbejde ned. Modstandere af skattelettelser – og her tænker jeg først og fremmest på venstrefløjen og Socialdemokraterne, er altid optagede af, hvordan de kan bruge flere penge fra de offentlige kasser. Når man er konservativ er man i mindst lige så høj grad optaget af, hvordan vi indretter samfundet, så flest får mulighed for at skabe værdier og tjene penge. Den enkle sammenhæng er, at når den samlede samfundskage bliver større, bliver der bedre råd til at hjælpe dem, der ikke kan klare sig selv. Vi konservative lider ikke af misundelse over, at dygtige og flittige tjener godt og evner at skabe gode liv for sig selv og deres familier. Men man skal ikke misforstå den konservative skattepolitik. Det er ikke noget mål i sig selv at dele mere ud til nogen på bekostning af andre. Vi vil indrette skattesystemet med lavere skat på arbejde – og på længere sigt helt fjerne både top- og mellemskat, fordi det er godt for hele samfundet. Lavere skat giver mere virkelyst, højere vækst og i sidste ende er det vækst og fremgang, der skal betale for velfærden. Og så er det lidt underligt at høre alle de betænkelige røster, om at vi ikke har råd til skattelettelser. Det er samme melodi vi hørte, før vi gennemførte forårspakken. Realiteten er, at forårspakken skabte rigtig mange nye job og var en stor succes.