Lavere skat nødvendigt

Skattepolitik 15. september 2011 06:00

ØKONOMI: Ole Michaelsen efterlyser (13.9.) svar fra Liberal Alliance, fordi han ikke kan forstå, hvordan "en kæmpe skattelettelse skulle kunne redde vores land". For det første vil jeg gerne slå fast, at der ikke er tale om en kæmpe skattelettelse, for selvom vi sænker indkomstskatten til maks. 40 procent, halverer selskabsskatten og afskaffer tåbelige væksthæmmende særskatter, så vil Danmarks skattetryk stadig være over gennemsnittet blandt OECD-lande. Når det er sagt, så vil Liberal Alliance gøre op med et af de højeste skattetryk i verden, fordi Danmark er presset på konkurrenceevnen, og danske arbejdspladser forsvinder væk til lande, hvor omkostningerne er lavere. Med lavere skat sætter vi gang i væksten i den private sektor og skaber nye arbejdspladser til de unge, som, Michaelsen skriver, ikke kan få et arbejde. Lavere skat handler ikke om at forgylde de rige, men om at sikre vækst og arbejdspladser, så der også i fremtiden er råd til et velfærdsamfund.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...