Lavere skat over ni år

Socialdemokratiets ny skattereform sænker også offentlig gæld

Børnepasning 13. september 2002 08:00

KØBENHAVN: Skatten på arbejde skal gradvis sænkes over ni år. Det vil skaffe 20.000 flere i arbejde og dæmpe lønkravene. Regningen betales bl.a. af virksomheder, velstillede pensionister, Nordsøens olie- og gasindtægter, højere skat på boliger, som igen skal følge vurderingerne, skærpet indsats mod skattesnyd samt færre skattefradrag for de højeste indtægter. Det foreslår Socialdemokratiet, som torsdag fremlagde sin skattereform på Christiansborg. Reformen skal drøftes og eventuelt justeres til efteråret, så partiet fremlægger sit forslag efter nytår. Reformen skal gælde fra 2004 og indfases over ni år, oplyste skatteordfører Jacob Buksti. Han præsenterede forslaget "Fremtidens velfærd - lavere skat på arbejde" sammen med politisk ordfører Mogens Lykketoft, som er reformens chefarkitekt. Desuden har forhenværende skatteminister Ole Stavad og Jens Peter Vernersen forberedt reformen. Den er gennemregnet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, hvis direktør, Lars Andersen, deltog ved præsentationen to dage inden Socialdemokratiets kongres i weekenden i Aalborg. Reformen skal sikre skattesystemet i en international verden. Den sikrer, at den offentlige gæld sænkes inden 2010. Det sker med en bedre teknik og rimeligere fordeling end VK-regeringens skattestop, mente Mogens Lykketoft. - Det kan VK-regeringen ikke svare på på grund af dette stupide, såkaldte skattestop, som reelt er et stop for villaer i den nordlige del af København og deres ejendomsvurderinger, sagde han. Reformen fortsætter linjen fra skattereformerne i 1987, 1993 og pinsepakken fra 1999. Skatten på arbejde og skattetrykket skal ned, fradragene skal saneres, og kampen mod skattesnyd forstærkes. Socialdemokratiet vil modsat pinsepakken ikke øge de grønne afgifter. De skal kun øges i takt med beslutninger i EU. Socialdemokratiet har drøftet reformen med fagbevægelsen. Forslaget forudsætter, at fagbevægelsen og arbejdsgiverne det næste tiår aftaler lavere lønstigninger. Derfor kan trepartsdrøftelser komme på tale, forklarede Mogens Lykketoft. Såvel Dansk Metal som LO hilste i går reformen velkommen. - Det sikrer Dansk Metals medlemmer flere penge på bankkontoen, samtidig med at velfærdssamfundet bevares, sagde Metals formand, Max Bæhring. - Marginalskatten for den brede gruppe af lønmodtagere sænkes, flere steder ganske mærkbart, og det sker uden, at den samlede fordelingspolitik svækkes. Det kan jeg kun være tilfreds med, siger LO's formand, Hans Jensen. Skattereformen forudsætter også en kommunalreform, som udligner indtægterne mellem rige og fattige kommuner. Regeringen har bedt et udvalg granske strukturen med kommuner og amter, påpegede Mogens Lykketoft. Socialdemokratiet vil både fjerne den statslige bundskat på 5,5 procent og mellemskatten på 6 procent Samtidig skal bundgrænsen for topskatten hæves med 20.000 kr., mens satsen gradvis hæves fra 15 procent til 20 procent. Så slipper ca. 200.000 danskere ad åre for at betale topskat. Kommune- og amtsskatterne sænkes gradvis med 3,3 procentpoint. I fremtiden betaler de fleste danskere ca. 29 procent af indkomsten til kommuner og amter. Samtidig sænkes skatten til 26 pct. for de laveste indkomster med et beskæftigelsesfradrag på tre procent, dog højst 15.000 kr. Desuden skal de rigeste skatteydere svare 20 procent i statslig topskat. Personfradraget skal gradvis hæves med højst 12.800 kr. Til gengæld aftrappes alle fradrag, børnecheck og -tilskud for nettoindkomster over 200.000 kr. Socialdemokratiet vil fjerne det særlige pensionsbidrag på en pct. Til gengæld hæves arbejdsmarkedsbidraget (bruttoskatten) til 10 procent. Heraf går en femtedel til individuelle konti i ATP med samme beløb til alle, der har job på fuld tid. Dermed ændrer Socialdemokratiet igen pensionsbidraget, som regeringen har gjort afhængig af indbetalingen. Fremover skal forældre højst betale 1000 kr om måneden for dagpasning af børn. Samtidig indføres garanti for pasning af børn over et halvt år. Noget af regningen betales ved at fjerne børnecheckens særligt høje satser for småbørn, men enlige forældre kompenseres. De rigeste boligejere skal betale mere. Ejendomsværdiskatten skal igen reguleres efter vurderingen. Der lægges loft over den årlige stigning, mens de fattigste boligejere får rabat. Der skal også svares mere skat af gevinst på aktier. Desuden skal de 10.000 rigeste danskere med en formue over fem mio. kr. betale ekstra. De får et tillæg til topskatten, men det får ikke velhavere til at flygte fra Danmark, mente Mogens Lykketoft. - Det skal nok gå altsammen. Der skal nok blive kapitalister i Danmark også efter dette, sagde han. Arbejdsgiverne skal også gradvis betale mere, men slipper ifølge Socialdemokratiet med lavere lønstigninger. Virksomhederne skal efter 10 år betale 10 procent af værditilvæksten. Afgiften rammer også Dansk Undergrunds Consortium (DUC) og andre selskaber, som udvinder olie og gas i Nordsøen. DUC skal ad åre betale 1,8-2 mia. kr. mere årligt, hvoraf A.P. Møllers andel er godt en tredjedel, sagde Mogens Lykketoft. Socialdemokratiet overvejer også at hæve kulbrinteskatten i takt med, at koncessionerne for Nordsøen skal genforhandles. Velstillede pensionister skal også til lommerne. De skal svare 10 pct. af opsparingen på løbende pensioner fra før 2004. Desuden lægger Socialdemokratiet et loft på 100.000 kr. årligt over indbetalinger til pensioner og forsikringer med løbende udbetalinger. For kapitalpensioner ligger loftet allerede på 37.600 kr. årligt. Til gengæld skal skatten på kapitalpensioner, som indbetales efter 2004, gradvis sænkes fra 40 pct. til 30 pct. Det tager højde for, at den laveste indkomstskat gradvis sænkes fra 38 til 29 pct., så fradragsværdien forringes. Med reformen bryder Socialdemokratiet med tidligere tanker. Dels vil partiet nu regulere børnechecken for de højeste indkomster, dels indføres et beskæftigelsesfradrag. Mogens Lykketoft kæmpede som finansminister indædt imod fradraget, som CD's formand, Mimi Jakobsen, slog til lyd for. Nu har Socialdemokratiet fundet en model, så fradraget ikke øger marginalskatten af den sidst tjente krone markant for de lavest lønnede, forklarede Jacob Buksti. /ritzau/

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...