Lavmælt barokfest i Budolfi

koncert Händel, Bach med flere # # # # # ¤ Operafestivalen er andet og meget mere end opera. Også mindre og smallere arrangementer lister sig ind i programmet og samler et pænt publikum under festivalens paraply, og gudskelov for det. Den herboende cembalist Aline d’Ambricourt Kold havde inviteret to kapaciteter indenfor den tidlige barokmusik til landet, kontratenoren Massimiliano Mauthe von Degerfeld og blokfløjtespilleren Stefano Bagliano. Der var ikke meget X-factor over de tre specialister, men de fremragende musikere fik med deres professionalisme, musikalitet og indlevelse denne gamle musik til at leve og krybe ind under huden på tilhørerne. Degerfeld var en sanger i særklasse med sin slanke og rene kontratenor. Hans klanglige egalitet og smidighed i fraseringen pustede liv i de langsomme barokarier for alt, som var hans speciale, Händels ”Oh Lord, whose mercies”, Pergolesis ”Fac, ut portem” fra Stabat Mater og Porporas ”Alto Giove”. I Bachs ”Agnus Dei” fra h-mol messen og Purcels arie ”Music for a while” var hans klanglige indforståethed med Baglianos obligate fløjtestemme noget nær sublim, mens ekstranummeret, en opera-arie af Riccardo Brochio, demonstrerede Degerfelds sans for det mere dramatiske udtryk. Bortset fra sidstnævnte leverede d’Ambricourt med sit sprøde cembaloakkompagnement en perfekt opbakning. Også Baglianos blokfløjtespil var i særklasse, organisk strømmende og perfekt intoneret til Budolfis smukke rum, her i Veracinis 4-satsede kirkesonate og middelalderkomponisten van Eycks bedårende ”Daphne” variationer for sopranfløjte. D’Ambricourts soloafdeling indeholdt seks sonater af den sidste store komponist for instrumentet, Domenico Scarlatti. Cembaloet rummer ikke klaverets dynamiske udtryksmuligheder, så her må musikere benytte sig af andre midler for at skabe udtryk, frasering, agogik (læren om tempoforandring i et musikstykke, red), ornamenter osv. D’Ambricourt tilførte imidlertid ikke Scarlattis partitur meget, men fremførte dem enkelt og rent i udtrykket. De interessante kontraster opstod da i sammenstillingen af satser i forskellige tempi og med forskelligt udtryk. Og man forbavses hver gang af den klangskønhed, som cembaloet rummer på trods af instrumentets begrænsede variationsmuligheder, specielt i en levende rum som i Budolfi. Tore Mortensen kultur@nordjyske.dk Händel, Back, van Eyck m.fl. Barokensemble Aalborg Domkirke torsdag aften