EMNER

Lavt antal branddøde

{ KØBENHAVN: Mindst en person omkommer hver uge på grund af brand. Det viser nye tal fra Beredskabsstyrelsen. I alt mistede 71 personer livet i forbindelse med brande sidste år. I Beredskabsstyrelsen glæder man sig dog over, at det i forhold til foregående år er et lavt tal. Tallet er på niveau med 2006, men ellers skal man tilbage til 1998 for at finde et tilsvarende lavt antal ofre. Rygning i sengen var årsag til halvdelen af alle dødsbrande sidste år. Men senest om tre år skal der indføres selvslukkende cigaretter i hele EU, har EU-Kommissionen besluttet. Ifølge Beredskabsstyrelsen har omkring 80 procent af dem, der dør i brande, ikke opsat røgalarmer. /ritzau/