Le Mans: Tom Kristensen lader vente på sig

Den danske Le Mans-legende Tom Kristensen har ladet holdkammeraterne gøre arbejdet indtil videre.

Le Mans: Tom Kristensen lader vente på sig

Tom Kristensens Audi ligger lørdag klokken 21.30 nummer to i årets 24-timers-løb i Le Mans, som er overskygget af Allan Simonsens tragiske dødsfald tidligere i løbet.

45-årige Tom Kristensen, der jagter sin sejr nummer ni, har ikke selv været i bilen, siden løbet startede klokken 15.

Først var det Allan McNish fra Skotland og nu franske Loïc Duval, som har kørt alle omgangene for Audi med nummer 2 på fronten.

Klokken 21.30 er Tom Kristensen og co. lidt over 40 sekunder efter en konkurrerende Audi.

Tom Kristensens hold fik ikke den bedste start på Le Mans, hvor danskerens bil startede i pole position.

Straks fra start blev McNish overhalet af André Lotterer i en konkurrerende Audi, og kort efter kørte Nicolas Lapierre (Toyota) også forbi Tom Kristensens skotske holdkammerat.

Starten på Le Mans blev præget af et voldsomt solouheld, da Allan Simonsen kørte galt og efterfølgende døde af sine kvæstelser.

Han blev 34 år og er den 22. racerkører i historien til at miste livet i forbindelse med løbet.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst