Le Mans: Tom Kristensens Audi overhalet fra start

Tom Kristensens holdkammerat Allan McNish er blevet overhalet af to konkurrenter kort efter starten i Le Mans.

Le Mans: Tom Kristensens Audi overhalet fra start

Starten er gået til dette års udgave af Le Mans, og de næste 24 timer bliver det afgjort, om Tom Kristensen kan vinde løbet for niende gang.

Danskeren og hans to Audi-holdkammerater havde på forhånd sikret sig pole position, og derfor startede Kristensen og co. forrest, da starten gik på 24-timers-løbet lørdag klokken 15.

Skotske Allan McNish kører første tur i Tom Kristensens Audi, hvor også franske Loïc Duval får sine ture bag rattet.

Det begyndte dog ikke helt godt for McNish, der stort set med det samme blev overhalet af André Lotterer, der kører i en konkurrerende bil fra Audi.

Desværre kørte en af Toyotas biler også forbi Tom Kristensens holdkammerat, så danskerens bil er nede på tredjepladsen bag André Lotterer (Audi) og Nicolas Lapierre (Toyota).

Tom Kristensen er den mest vindende kører i løbets historie med sejre i 1997, 2000, 2001, 2002, 2003, 2004, 2005 og 2008.

/ritzau/

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst