LED-skilte er kommet for at blive

Esben Oddershede (V) mener ikke, der skal ændres på placering af LED-skilt på Østerbakken, men er åben for hastighedsændringer på vejen

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Det er på dette græsareal ved Østerbakken, at skiltet efter planen skal placeres. Thomas Kristensen fortæller, at der ofte køres med 100 km/t på vejen. Arkivfoto: Bo Lehm

THISTED:Planen om at opsætte et fire meter højt LED-skilt på Østerbakken har gjort beboere nervøse for følgerne i trafikken. Blandt andre Jane Bliksted og Thomas Kristensen, der bor lige overfor det planlagte skilt. Formand for Thisted Kommunes klima-, teknik- og miljøudvalg, Esben Oddershede (V), holder dog fast ved skiltets placering.

- Placeringen har tidligere været drøftet på et lukket møde, og der var konklusionen, at beslutningen skulle tages i tæt samarbejde med politiet. De har vurderet, at det ikke er risikabelt at opsætte skiltet, og de gældende regler bliver også overholdt. Det har været i nabohøring ad to omgange, og som det er nu, er der intet i lokalplanen, der er i vejen for at sætte skiltet op, siger han.

Esben Oddershede (V) vil dog gerne gå Jane Bliksted og Thomas Kristensen en smule i møde. Han foreslår en drøftelse af en hastighedsnedsættelse på vejen, hvor man i øjeblikket må køre 80 km/t.

- Vi vil selvfølgelig lytte til en utryg familie. Folk skal overholde hastighedsbegrænsningen, men jeg synes godt, vi kunne diskutere at sætte hastigheden på vejen ned til 60 km/t. Det er ikke kun på grund af skiltet, men der er flere ting, der taler for at en hastighedsnedsættelse. Der er flere huse på strækningen, og så er der jo også det gode argument, at børnehaven ligger der. Der kommer jo en del trafik, og børnene færdes jo også på vejen med pædagogerne, siger han.

Skiltet bliver efter planen omkring fire meter højt. I følge planen skal det slukkes om natten, mens der blandt andet heller ikke må vises video på skærmen.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden