Ledelsen forstår

AALBORG:Chefpolitiinspektør Jørn Aabye fra Nordjyllands Politi forstår godt, at Hobros borgmester er bekymret. For det ser anstrengt ud med hensyn til personale på den lokale politistation, og derfor er Nordjyllands Politi også klar til at hjælpe. Ifølge Jørn Aabye er der allerede planer om en sådan indsats og han regner også med, at politiet vil redegøre for den bemandingsmæssige situation i Hobro i forbindelse med det kommende kredsrådsmøde. – Uropatruljen i Hobro er ikke nedlagt. Men for at få tjenesteplanen til at hænge sammen har man suspenderet nogle af de tjenester, som varetages af deres specialpatrulje, indrømmer han. Sådan er det også andre steder i Nordjylland. Jørn Aaby forklarer, at der skal der laves et program, som sikrer, at uropatruljen i Aalborg kommer rundt i politikredsen. – På denne måde samler vi ressourcerne, så vi kan gå kraftigere til værks.