Fjerritslev

Leder af sundhedsplejen ansat

{ JAMMERBUGT: Den 41-årige sundhedsplejerske Anette Birk Torrild, Thisted, er pr. 1. februar ansat som leder af Jammerbugt Kommunes sundhedsplejeafdeling. Hun har været sundhedsplejerske i Thisted Kommune i 11 år og skal nu lede teamet af 15 sundhedsplejersker, som både tager sig af de forebyggende besøg hos spædbørnfamilier og undersøgelserne af skolebørn i 1. og 9. klasse i Jammerbugt. Denne ordning kører fortsat på dispensation, fordi det har vist sig umuligt at skaffe en skolelæge. Anette Birk Torrild får arbejdssted i Fjerritslev.