Koldby

Leder efter spor i dagslys

Thisted Politi efterlyser mørk stationcar efter røveriet i Koldby og beder befolkningen se efter bortkastet tøj

Tre mænd, som begik røveri mod Andelskassen i Koldby eftersøges stadig.Arkivfoto
Tre mænd, som begik røveri mod Andelskassen i Koldby eftersøges stadig.Arkivfoto Pressefotograf Henrik Bo

Opdateret kl. 14:11

KOLDBY: Efter røveriet mod Andelskassen i Koldby gik politiet i Thisted hurtigt i gang med at afsøge området for spor og vidner.

Men regnen og blæste gjorde det til en besværlig opgave for både politifolk og -hunde:

- Vi opfordrer alle borgere til at kigge efter især tøj, som er smidt et sted og som kan stamme fra røverne, siger politikommissær Christian Toftemark om de bedre muligheder i dagslys.

Han siger også, at et vidne så en mørk stationcar af Passat-typen køre ud på Limfjordsvej så hasarderet fra en sidevej, at vidnet måtte klodse bremserne.

- det skete klokken 17.15, så det passer med røveriet.

Politiet kan kontaktes på telefon 114.

Præcisering

I forbindelse med omtalen af røveriet mod Andelskassen i Koldby syd for Thisted blev det oplyst af vagtchefen hos Midt- og Vestjyllands Politi til Nordjyske, at personalet i banken flygtede ind i et lokale og forskansede sig.

Det er - ifølge kommunikationschef for Danske Andelskassers Bank, Tine Pallesen - ikke korrekt.

Personalet fulgte den gældende sikkerhedsinstruks og gik i stedet hen og stillede sig ved deres skriveborde, og lod røverne gennemføre deres forehavende.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden