FJERRITSLEV:Den nyansatte leder af kommunens hjemmeplejedistrikt i Fjerritslev er blevet fyret kort efter sin tiltrædelse, som var aftalt med tre måneders prøvetid.
Det bekræfter socialdirektør Jane Hvas.
- Den nye områdeleder tog fat på at løse opgaven på en måde, vi ikke var enige i. Derfor ophævede vi ansættelsen. Det er jo netop derfor, man har en prøvetid, forklarer Jane Hvas.
- Der er ikke udpeget en ny leder, så voksen- og handicapchef Svend Aage Fog har lederansvaret for distriktet ind til en ny leder er på plads, oplyser Jane Hvas.
- Vi vil være helt sikre på, at det er den rigtige leder vi får næste gang: Det vil vi bruge den nødvendige tid på.
Kommentarer
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.