Lokalpolitik

Leder uden mellemregninger

SOMMERHUSE:I lederen 24.6. skriver NORDJYSKE Stiftstidende, at jeg har lidt et politisk nederlag i sagen om, hvor i kystnærhedszonen der kan placeres nye sommerhuse. Den konklusion kan man kun nå frem til, hvis man springer et par centrale mellemregninger over. Det fulde billede af sommerhussagen ser noget anderledes ud. Under valgkampen var der stor fokus på beskæftigelsen i Nordjylland og på Lolland. Der var tilmed bred enighed om, at der skal gøres en særlig indsats i disse områder. Derfor åbnede jeg allerede, da landsplandirektivet om nye sommerhuse i marts blev sendt i høring, op for, at der kan ske en særlig indsats i disse områder. Det fremgår tilmed af regeringsgrundlaget fra februar, at der kan åbnes op for, at der i særligt udsatte yderområder kan bygges nye sommerhuse indenfor rammen på de maksimalt 8000 nye grunde, som loven tillader. I forlængelse af denne forhistorie har jeg nu meldt ud, at de omtalte yderområder kan få op til 500 nye grunde i forbindelse med udarbejdelsen af regionale udviklingsplaner og udvikling af strategier for turisme. Det eneste nye er, at Sønderjylland bliver føjet til listen over områder, som kan få en ekstra håndsrækning. Beslutningen om, at indlemme Sønderjylland har jeg truffet, fordi jeg er blevet opmærksom på, at Sønderjylland har meget få sommerhuse sammenlignet med andre dele af landet. Før vi endeligt beslutter, hvad der skal ske i Sønderjylland, skal Miljøministeriet og de lokale myndigheder lave en analyse, som vurderer effekten af at placere yderligere sommerhuse i området. I loven er formuleret nogle meget klare kriterier for, hvor nye sommerhusområder kan placeres. Jeg har hele tiden fastholdt, at jeg som minister ikke skal ind og sagsbehandle ansøgninger og gradbøje kriterierne. Det er der ikke lavet om på. Jeg har fulgt Skov- og Naturstyrelsens indstilling. Dertil kommer, at indsigelserne i høringsperioden naturligvis har gjort indtryk, hvorfor to områder er taget helt ud af landsplandirektivet, mens to områder er blevet pålagt yderligere begrænsninger. Af ansøgningerne om i alt 16.000 nye grunde er således 5062 imødekommet. Det fremgik klart under Folketingets debat om sommerhusloven, at kriterierne skulle fortolkes restriktivt af hensyn til naturen. Det er de blevet. Selvom det altid er interessant for pressen at kåre tabere og vindere, giver det ingen mening i denne sag. Den samlede udmelding om sommerhuse er et udtryk for en god balance mellem ønsket om at skabe vækst i hele landet og ønsket om, at der ikke må blive en pris at betale for landskaberne, miljøet og naturen. Og den balance er fundet uden at gå på kompromis med lovens klare kriterier.