Leder undsiger bin Laden

{ MOGADISHU: Somalias magtfulde islamiske bevægelse lagde søndag afstand til terrornetværket al-Qaedas leder, Osama bin Laden. Bin Laden har betegnet planerne om at sende fredsbevarende styrker til Somalia som et led i et korstog for at knuse et islamisk styre. - Osama bin Laden udtrykker sin holdning som alle andre internationale figurer. Det bekymrer vi os ikke om, sagde sheik Sharif Ahmed, der er islamisternes tidligere moderate leder. Bin Laden advarer om at støtte til Yusuf eller til internationale styrker vil forvandle muslimer til “vantro”. Men Ahmed siger, at bin Ladens udtalelser står for hans egen regning. /ritzau/