De kolde hænders kunstige overmand

LEDER:Kunstig intelligens strømmer ind over os i det, vi muligvis først om nogle år kan se som den største, teknologiske bølge og forandring siden internettets omkalfatring af samfundet.

Den indvirkning AI har og i højere grad får, er nærmest uden for vores forståelsesevne. Den opdager kræftsvulster på røntgenbilleder, før det menneskelige øje spotter dem. Kan finde nålen i en data-mæssig høstak, hvor mængderne af information og dimensioner er uden for det, et menneske kan overskue. Læse følelserne i vores ansigter i realtid og give os - eller andre - feedback eller input. Og det er kun begyndelsen.

Nu er kunstig intelligens ikke noget nyt fænomen, men dels er kapaciteten i forhold til data og beregninger gået igennem loftet på en skyskraber, dels har tjenester som ChatGPT og lignende demokratiseret brugen, så det ikke længere kræver eksperter, men er noget helt almindelige mennesker kan anvende.

Demokratiseringen er der, hvor det for alvor bliver spændende. Hvor man kan se ting vokse frem, som ikke engang udbyderne af AI havde forstillet sig - og som udfordrer eksisterende systemer og klassiske måder at se verden på.

På Vigeur fortalte vi forleden historien om Valdemar Osted, som sammen med sin bror på en weekend skabte hjemmesiden 20sekunder.dk - en service, hvor man som jobsøgende indsætter en jobannonce på en stilling, man vil søge. Derefter sit cv. Endelig vælger man, om tonen skal være sjov, formel eller afslappet. 20 sekunder senere har man en ansøgning, man kan sende afsted.

Brødrene har lavet siden på en weekend uden nogen særlig erfaring i programmering, men ved hjælp af de nye værktøjer.

Ideen med siden er, at systemet med at ledige bliver tvunget til at søge et antal jobs ikke giver mening. De håber derfor, at deres værktøj kan give folk overskud til at bruge kræfterne på de jobs, de rent faktisk gerne vil have, og så lade bot’en tage sig af pligtsøgningerne.

Jeg tænker, at vi så bare mangler det modsatte værktøj. Altså det der genererer et automatisk afslag til pligtansøgningerne. Så har vi udstillet problemerne med reglerne totalt. Bots der skriver til bots for at holde systemet kørende. Det understreger det tåbelige i kvantitetsregler, som med mål for søgte stillinger alene ikke giver mening.

På den måde kan de nye muligheder være med til at prikke til vores syn på verden. Være med til at rydde op i indgroede, uproduktive metoder og systemer - også dem fra før AI. I hvert fald når de kommer i hænderne på almindelige, kreative mennesker.

Der er utvivlsomt også en risiko på kort sigt for, at vi skaber et parallelsamfund af kunstig intelligens. At det får tidligere tiders djøf-vælde til at ligne et lille, forkølet post-it memo midt i en kommissionsrapport. Det at vi kan generere bunker af tekst og information betyder ikke, at vi får mere tid og opmærksomhed til at konsumere det skabte. Her må vi holde fast i tøjlerne og insistere på, at det stadig er hånden, der styrer værktøjet.

Systemerne er forhåbentlig stadig til for vores skyld. Uanset om de er kunstige eller menneskeskabte.