Den onde, offentlige dødsspiral

Når de gode, offentlige eksempler, er de mærkelige, har vi et problem

Chefredaktør på Vigeur, Tom Bue, hepper på en modsat dødsspiral for det offentlige.  <i>Foto: Claus Søndberg</i>

Chefredaktør på Vigeur, Tom Bue, hepper på en modsat dødsspiral for det offentlige.  Foto: Claus Søndberg

LEDER:Problemer er der som bekendt nok af. Ikke mindst i en valgkamp, hvor det jo er nemmere at komme med vigtige løsninger, når der er store, tydelige problemer. Gerne nogle, der involverer en del vælgere - og som tilhører kategorien, der dumper i ikke-testen. Altså vi vil IKKE arbejde for bedre velfærd, vi vil IKKE prioritere sundhedssystemet, vi vil IKKE skabe bedre rammer undervisningssektoren.

At der er kæmpe udfordringer i disse områder er åbenlyst. Det er bare ikke det samme, som at alt er galt. Eller at det kun handler om flere ressourcer. Det er utvivlsomt en del af det, men tilgange, det rigtige miljø og den rigtige ledelse har også kæmpe betydning.

På Vigeur, det personlige erhvervsmedie fra Det Nordjyske Mediehus, har vi netop fortalt historierne om noget så usædvanligt som en tilfreds sygeplejerske og en populær plejehjemsleder.

Om 31-årige Sandra Bejlegaard der er sygeplejerske på Brønderslev Psykiatriske Sygehus - og elsker det. Som hun siger: “Du kan stå i situationer, som er fantastiske, fordi det hele bare går lige præcis, som det skal. Andre gange kan du stå med et menneske, der er i sit livs krise” og peger samtidig på variationen i jobbet  som noget motiverende: “På trods af at jeg har været her i snart syv år, lærer jeg hele tiden nyt, og det er jeg glad for. Det er dét, der skal til, så jeg hele tiden bliver bedre.”

Og om Gerda Holm Christensen, der været leder på ældreområdet i 30 år og de seneste 10 år har leveret lige ud af posen-lederskab og kærlighed til de demente borgere på Ådalscenteret i Støvring. Hun holder nemlig stålsat fast i sine principper om, at hjertet kommer før uddannelsespapirerne:

’’Jeg vurderer altid mennesker først. For man kan ikke lære at have hjerte til at gå hen og give et gammelt menneske et knus, hvis det er det, der er behov for,’’ siger Gerda og fortsætter:

’’Det er afgørende, at jeg har de rigtige mennesker til at se og omfavne de hårdt dementramte borgere. De fortjener at labbe alt den kærlighed og omsorg i sig, som vi overhovedet kan give dem.” Både medarbejdere og beboere har sendt hende i en SoMe-lovestorm efter artiklen.

Begge er samtidig eksempler på, hvad tilgang og ledelse kan - selv i en presset sektor. Det gør det ikke alene, men det er ingredienser, der ikke kan undværes.

Spørgsmålet er naturligvis også, om det er så usædvanligt? Eller om det bare er blevet standard-måden, vi ser på den offentlige sektor. Som et sted, hvor alt er galt, og intet fungerer? For selvom der er problemer, så hjælper det altså ikke at tale det ned i et sort hul.

Det er meget forståeligt, at det er svært at få folk til at vælge noget til, der har fået dårlig omtale uafbrudt i årtier. Vi skal passe på, at vi ikke bare medvirker til en ond cirkel, men en ond, ustoppelig centrifuge af en dødsspiral. Der er ting, der virker. Der er folk, der er glade. Der er masser af mening i den sektor, selv blandt de kolde hænder.

Lad os huske en nuanceret debat med fokus på at løse problemerne med alle, kendte værktøjer. Det kan vi godt, og det vil flytte os fremad.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.