Derfor er de andre generationer måske ikke så store røvhuller, som du gør dem til

Af Jane Hovgaard, futurist i virksomheden Futurefit

"Hvis du spørger HVORFOR én gang mere, kvæler jeg dig fandme!"

Kender du følelsen af at have lyst til at sige sådan til en ung medarbejder eller kollega? Så kan du trøste dig med, at du langt fra er alene.

I dag har vi tre generationer på arbejdsmarkedet. De frygter tre radikalt forskellige ting. Og det giver konfrontationer. Men løsningen findes, hvis bare vi er åbne for det.

Lad mig uddybe.

De ældste er grundlæggende bange for, at der ikke er nok - de har oplevet knaphed på "egen krop" og er derfor optaget af at sikre, at der er nok til dem selv og dem de holder af. De er gode til at få meget ud af lidt og ofte optaget af lige at presse de sidste dråber ud af citronen.

De entrerede formodentlig ikke arbejdsmarkedet med en lang uddannelse og er vokset op i et system med klare hierarkier, hvor respekt var noget, du skulle gøre dig fortjent til, og hvor svaret til ordren "hop" var "hvor højt?".

Mellemgruppen er bange for at dø uden at have fået oplevet nok - ikke at have drukket god rødvin og rejst nok. De har gjort, hvad der forventes af dem - arbejdet hårdt og opfostret de obligatoriske 2,8 barn, og de ser retten til det gode liv som belønningen for at have været gode og pligtopfyldende samfundsborgere.

De yngste får akutte smerter i venstre arm ved tanken om ikke at gøre en forskel. Flere og flere af dem er optaget af mega-trenden "fra mere til bedre", og mere mad og tøj eller mange venner og oplevelser er ikke vigtigt for dem. De er veluddannede og -overvejede og tænker meget over, hvad bedre bad, tøj, venner og oplevelser er. De har fået kritisk tænkning og ligeværd ind med modermælken i uddannelsessystemet.

Kan du mærke det? Nu begynder konflikterne at give mening. Når den unge medarbejder spørger "hvorfor" for 117'ende gang idag, og de ældre (lettere) frustrerede svarer: "fordi jeg siger det", ender de i en konflikt, fordi de begge "bare" gør, hvad de har øvet sig på.

Hvis vi gerne vil undgå, at vi sidder i hver vores skyttegrav og synes, at de andre også er verdens største klaphatte, kan det være en god ide at bygge broen over den potentielle generationskløft - fra begge sider.

Det kan eksempelvis gøres ved, at dem, der blev født først, starter den gode spiral ved at behandle deres unge kollegaer med samme respekt og omsorg, som de behandler deres børnebørn.

Og så kan dem, der blev født sidst, passende behandle deres mere erfarne kollegaer med samme respekt og anerkendelse, som de behandler deres mormor og morfar.

For når de unges nytænkning og de ældres erfaring får mulighed for at blive kærester, kan der virkelig opstå magi - jeg ved det, for jeg set det ske 1.000-vis af gange.

God arbejdslyst!