Det tager mere end en enkelt fyring at rydde op efter 500 års voldskultur

Den rystende TV 2-dokumentar om vold og overgreb på Herlufsholm Kostskole har allerede fået konsekvenser, og mange flere bør følge

Chefredaktør Karen Keinicke. Arkivfoto: Lars Pauli <i>Foto: Lars Pauli</i>

Chefredaktør Karen Keinicke. Arkivfoto: Lars Pauli Foto: Lars Pauli

Den rystende TV 2-dokumentar "Herlufsholms hemmeligheder" varer kun tre kvarter. Men de uhyrligheder, den blotlægger om livet som elev på den sagnomspundne kostskole, rækker år tilbage, og dokumentaren kommer - forhåbentlig - til at betyde store ændringer i den kommende årrække.

En række tidligere og nuværende elever fortæller om en skolegang, hvor trælår, lammere og "fødselsdagstæsk" er en del af hverdagen. Hvor skolen understøtter et hierarki, hvor elever med lavest omdømme bliver udstillet og ydmyget igen og igen af ældre, stærke elever. Og hvor denne prægning af eleverne fører til, at nogle af dem begår deciderede overgreb, både seksuelle og voldelige, mod andre elever.   

Det, der gør disse forhold mulige, er samtidig også det, der er det allermest hjerteskærende: Nemlig at børnene bor på skolen og derfor ikke har pauser fra skolen. Det har givet plads til, at skolen har kunnet lukke sig om sig selv og sætte sine egne skoleværdier over samfundets. Noget der selvfølgelig bliver ekstra skævt, når skolen bærer rundt på en så dybt funderet voldskultur.

At der er tale om en voldskultur, kan man ikke være i tvivl om. Og at skolen har sat sig selv over loven, er der også talrige eksempler på i den rystende dokumentar fra TV 2.

Både skolens ledelse og tidligere elever har efterfølgende været ud at sige, at dokumentaren mangler nuancer, og at langt størstedelen af eleverne på Herlufsholm har en god, ja måske ligefrem eminent, skolegang.  Men selvfølgelig skal der ikke være plads til nuancer, når nogle børn har været udsat for ting, som ledelsen på Herlufsholm i øvrigt også anerkender rigtigheden af. At alle skoler skal have nultolerance over for vold og seksuelle overgreb er så indlysende, at ingen skoleledelse burde have behov for at nuancere. For ja, børn kan komme op at slås, mobbe hinanden og afstraffe hinanden. Men på alle skoler er det selvsagt, at de voksne, lærerne, har ansvaret for at få stoppet overgreb og vold.

Sådan er det ikke på Herlufsholm, hvor de blandt andet har "hygget sig med", som skolens rektor indtil lørdag, Mikkel Kjellberg, udtrykte det i dokumentaren, at lade eleverne tæve løs på hinanden i årligt masseslagsmål.   

 Det er en logisk konsekvens, at bestyrelsen på Herlufsholm i weekenden afsatte skolens rektor og imødegik en del af den kritik, eksperterne rejste af forholdene på skolen i dokumentaren, blandt andet de fælles sovesale og præfektordningen. Samtidig nedsættes der en uvildig undersøgelse, der skal undersøge forholdene på skolen fire år tilbage. 

Vi er "fortsat ikke helt i mål" med kulturændringen, sagde bestyrelsesformand Torben Lowzow i weekenden til Ritzau efter fyringen.

Nej, det tør siges, og det er med sådan en udtalelse indlysende, at skolens voksne ikke selv kan eller skal betros opgaven med at sørge for, at der nu bliver indført nye tilstande på den næsten 500 år gamle skole. Her skal myndighederne og tilsynsinstansen træde massivt til. Det må ikke stoppe med en rapport og en løftet pegefinger.

Afsløringerne bør få konsekvenser for alle de voksne, der har kendt til eller skulle have kendt til det her - og det vil vel stort set sige alle, der arbejder på skolen.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden


Breaking
Fødevareminister har brugt ministerkort til private ture på værtshus og restaurant
Luk