Dine penge udhules, din pension skrumper - og det blev lige forsøgt solgt som en succes

Vi bliver alle sammen fattigere. Så hvad er det egentlig, at formanden for finansudvalget jubler over?

Peter Simonsen, erhvervsredaktør. <i>Det Nordjyske Mediehus.</i>

Peter Simonsen, erhvervsredaktør. Det Nordjyske Mediehus.

LEDER:Røde regeringer af skiftende slags har gennem årtier fået skudt i skoene, at de lægger flere og flere lag på et i forvejen højt skattetryk.

Derfor var Socialdemokratiets gruppenæstformand, Jens Joel, hurtig på tasterne, da en artikel i Børsen i sidste uge kunne fortælle, at skattetrykket i Danmark – altså hvor meget skatter og afgifter fylder af den samlede økonomi – er styrtdykket til det laveste i 38 år.

Fra 47,4 procent sidste år til bare 43,3 procent i år.

- Nå, for pokker. Skattetrykket falder og er ikke set lavere, siden Poul Schlüter var ny statsminister. Ups, der røg endnu en skræmmekampagne i skraldespanden for borgerligheden i dansk politik, skrev Jens Joel på Twitter.

Hvad Jens Joel behændigt glemmer at fortælle er, hvorfor skattetrykket pludselig er faldet så markant. For nej, det skyldes ikke, at regeringen har sænket skattesatser eller fjernet skatter. Tværtimod.

Den nedslående årsag er, at renterne siden årsskiftet er braget i vejret og aktiekurserne raslet ned. Det har fået statens provenu fra den såkaldte PAL-skat til at kollapse.

PAL-skatten er en skat på danskernes pensionsafkast og bliver kaldt den skjulte skat, fordi de færreste opdager, at de betaler den. Til gengæld er den ofte mere indbringende for staten end registreringsafgiften og ejendomsskatterne til sammen. 

Sidste år sendte PAL-skatten således 63,1 milliarder kroner ned i statsforet.

PAL-skatten

  • PAL-skatten er på 15,3 procent af pensionsafkastet. Det vil sige, at hvis man i løbet af et år har haft et afkast på 100.000 kroner i form af udbytte og/eller kursstigninger, betaler man 15.300 kroner.
  • Hvis afkastet har været negativt et år, nedsættes positiv PAL-skat i efterfølgende år.
  • Og skatten har udviklet sig til et regulært guldæg for staten. Siden 2003 har den således sendt over 500 milliarder kroner ned i statskassen.
  • Rent praktisk er det pensionsselskaberne og bankerne, der indeholder PAL-skatten for de enkelte pensionsopsparere og sender den videre til skattemyndighederne.
  • Opkrævningen sker automatisk hvert år i januar – uden varsel og opgørelse.
  • Skatteindtægterne fra PAL-skatten svinger med udviklingen på de finansielle markeder. Når de finansielle markeder går op, vokser danskernes pensionsafkast – og dermed skatten. Og omvendt.

Men fordi danskernes pensioner i år står til at blive martret af faldende aktier og negative afkast på obligationer, regner Finansministeriet nu kun med en indtægt fra PAL-skatten på sølle 7 milliarder kroner.

At vores pensioner skrumper heftigt, forklarer altså godt halvdelen af faldet i skattetrykket. Den anden halvdel skyldes primært, at skatterne i 2020 og 2021 var ekstra høje, da regeringen valgte at udbetale i alt fem ugers indefrosne feriepenge til danskerne under coronakrisen.

Og det er så det, at Jens Joel, som i øvrigt også er formand for finansudvalget, kalder et fald i skattetrykket. Blødende finansmarkeder og en engangsgevinst fra feriepenge. 

Skal vi følge hans logik, bør vi juble over, at danske pensionsopsparinger slagtes, og at vores penge udhules som følge af stigende inflation og renter. Det kalder vist mere på gravøl end champagne.

Sandheden er, at det faktiske strukturelle skattetryk ikke er faldet. Den nuværende regering har 42 gange sat skattesatser op, og der er løbende indført nye af slagsen – senest en streamingskat på 6 procent.

Selv med det store dyk i år er skattetrykket i Danmark stadig verdens næsthøjeste. Og faldet har som sagt intet som helst at gøre med den politik, som Jens Joel og hans parti fører.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.


Forsiden