Nordjyske mener: 10 år er gået - og nu slås regionen for sit liv

LEDER:Til oktober er der gået 10 år, siden første spadestik blev taget til Nyt Aalborg Universitetshospital.

Ingen kan stadig sige, hvornår det åbner.

Det er ikke satire. Det er end ikke sarkastisk. Det er desværre blot en nøgtern konstatering.

Med dette års hidtil største og mest betydningsfulde afsløring kunne vi forleden i Nordjyske berette, at der trænger vand ind i fugerne mellem de tusinder og atter tusinder af røde mursten. Ikke færre end 110 steder på det såkaldte supersygehus er der konstateret vand på gulvene. Isoleringen er nogle steder så våd, at den kan vrides, som var den en karklud.

Situationen er fortvivlende. Nordjyllands største sygehuse, Nord og Syd i Aalborg, er slidte og trænger alvorligt til at blive skiftet ud. Men reserven er langt fra klar til at blive sat ind, og hvad forsinkelsen får af sundhedsmæssige konsekvenser for borgerne kan kun tiden vise.

For Region Nordjylland kunne timingen ikke være værre. Det er simpelthen ikke nu, at regionsrådet har brug for at blive udstillet som en virkelig dårlig bygherre, og det gælder i øvrigt ikke kun for Nordjylland, men også andre regioner, der slås med lige så markante forsinkelser og fordyrelser på de store supersygehuse. Problemerne bringer reelt regionerne ud i en overlevelseskamp.

SVM-regeringen vil ifølge sit regeringsgrundlag nedsætte en strukturkommission inden udgangen af marts, og et nøglespørgsmål for kommissionen bliver, om det er fornuftigt at fordele driftsansvaret af sundhedsvæsenet mellem fem regioner – i et relativt lille område som Danmark?

Internt i regeringen er der uenighed om svaret på det spørgsmål, men de kan nok blive enige om en ting: At det var en fejl at tiltro regionerne ansvaret for anlægsfasen af supersygehusene. De er dumpet med et brag. Eller som Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi ved Syddansk Universitet, udtrykker det i Berlingske:

- Det er skandaløst, som det er gået.

Eksperter understreger, at opførelsen af sygehuse i den størrelse er noget af det mest komplekse byggeri, der findes, og der vil næsten altid ske forsinkelser og fordyrelser. Men en konstruktion som i Danmark, hvor regionerne bygger supersygehusene samtidig og ud fra hver sit unikke design, er uigennemtænkt og dømt til at gå galt. Af mindst to grunde:

Der bliver ingen opsamling af erfaringer, så man undgår at begå de samme fejl på de øvrige sygehuse.

Og regionerne er nok erfarne driftsorganisationer, men de aner intet om at være bygherrer.

Det sidste ses især ved, at de politiske regionsråd har ønsket at belønne flest mulige lokale entreprenører og mindre håndværksmestre med opgaver. Med den konsekvens at projekterne har været umulige at styre.

Skandalerne i Aalborg og de øvrige supersygehuse fylder efterhånden så meget i debatten om regionernes berettigelse, at det bliver sværere og sværere for politikerne at argumentere for, at regionerne kan leve videre i deres nuværende form.

Og sådan må det være. Når huset tager vand ind, skal det naturligvis have konsekvenser.