Nordjyske mener: Børn skal da ikke have gammelmands-sukkersyge: Men det får de!

Børnenes og de unges sundhed er truet af et liv med alt for mange inaktive timer med en skærm i hånden og masser af forarbejdede fødevarer med for meget fedt, sukker og salt. Det skal ændres - men bliver det nok ikke

Når det gælder børns og unges sundhed er vi inde på en farlig vej. Udviklingen skal tages alvorligt med en bred indsats i hjemmet, i dagtilbud og skoler samt med en lavere moms på sund kost, mener Jens Peter Svarrer, redaktionschef hos Nordjyske. <i>Foto: Torben Hansen</i>

Når det gælder børns og unges sundhed er vi inde på en farlig vej. Udviklingen skal tages alvorligt med en bred indsats i hjemmet, i dagtilbud og skoler samt med en lavere moms på sund kost, mener Jens Peter Svarrer, redaktionschef hos Nordjyske. Foto: Torben Hansen

LEDER:Fedtlever, forhøjet kolesteroltal, forstadier til type-2 diabetes og alt for mange kilo på sidebenene.

Det lyder som problemer for midaldrende mennesker. Mennesker med alt for meget stillesiddende arbejde kombineret med hang til fløde i sovsen, en flaske rødvin til deling lidt for ofte og så selvfølgelig motionsvaner uden sved på panden.

Det er det ikke.

Det handler i stedet om børn og unge. Konsekvenserne af en usund livsstil slår nu igennem helt ned i de yngstes rækker.

I Nordjylland vejer flere end 10.000 børn for meget. Og Det nordjyske Videnscenter for Børn og Unge med Overvægt (VIBUO) har lige nu 500 børn og unge i behandling. Flere kommer til, og der er for øjeblikket over et års ventetid til behandling i Aalborg, mens der i Hjørring er otte måneder.

Situationen får afdelingslæge Charlotte Nørkjær Eggertsen fra Børne- og Ungeafdelingen på Aalborg Universitetshospital til at slå alarm. Og over for Nordjyske giver hun udtryk for, at hun frygter, at udviklingen kun bliver værre i årene, der kommer.

Ikke overraskende peger afdelingslægen på, at det er et stigende indtag af usunde forarbejdede fødevarer kombineret med al for megen inaktivitet, der er en giftig cocktail for børnene og de unge.

Dermed er opskriften på at få ændret tingenes tilstand og udvikling også enkel: En grønnere, grovere og mere mager kost ledsaget af langt flere timer med fysisk aktivitet.

Enkelt. Men desværre også forbandet svært.

For børnene og de unge - er ligesom os andre - oppe mod både biologi og kultur.

Fysisk aktivitet kommer ikke af sig selv. Og hvis det ikke ligefrem er nødvendigt at lette måsen, hvorfor så gøre det, når hele verden kan nås og kontaktes via en skærm i siddende eller liggende stilling?

Og når det bimler og bamler på ethvert gadehjørne med tilbud om billig fastfood og drikke, som tilgodeser vores inderste ønsker om sødt, salt og fedt i rigelige mængder, hvorfor så kaste sig over broccolien?

Det nemmeste er at pege på forældrene. De har et stort ansvar, men kan ikke løfte opgaven alene.

Daginstitutioner, skoler og ungdomsuddannelser skal også inddrages. At udvikle sig, lære og blive dannet bør ikke kun handle om at fylde på hjernen, men derimod også om at opleve velværet ved at spise sundt og få sig rørt - sammen med andre. Hvorfor det bør være en del af skoleskemaet.

Og fra politisk hold skal der findes mod til at nivellere momsen, så det er billigere at spise sundt end usundt.

Grund til optimisme? Næppe.

Det stillesiddende liv med en skærm i hånden og en burger, en cola eller en slikskål inden for rækkevidde er ikke nemt at sige nej til.

Men prisen står til at blive høj. Både målt på omkostninger til sundhedsvæsenet og antal leveår med kvalitet.

Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Nordjyskes holdning.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.