Nordjyske mener: Da mænd blev ”tvunget” på barsel, skete der noget smukt
Der er sket et skelsættende nybrud, som forplanter sig til både det private erhvervsliv og de igangværende overenskomstforhandlinger. Hvad sagde jeg, fristes man til at sige

Erhvervsredaktør Peter Simonsen, Det Nordjyske Mediehus. Foto: Henrik Bo
LEDER:Det er en af den slags nyskabelser, som bringer store følelser og delte meninger i spil.
Men nu er den her, loven om øremærket barsel til mænd, og om man er enig i dens fortræffeligheder eller ej, har den allerede ført noget bemærkelsesværdigt med sig.
Som denne lederskribent spåede tilbage i august, var det kun et spørgsmål om tid, før virksomheder over hele landet tog bestik af de nye barselsregler og begyndte at tilbyde vilkår, som i højere grad tilgodeser mænds barsel.
Den tid er her allerede. Og det går stærkt.
På en måde, vi aldrig har set før, er barsel pludselig blevet et vigtigt rekrutteringsværktøj i det private erhvervsliv. Som sultne bydere på en auktion nærmest overbyder virksomheder hinanden i gunstige barselsvilkår for at kunne tiltrække den dygtige arbejdskraft, der er rift om.
Danfoss, Rambøll, Nykredit, PwC, Cowi, Deloitte, KPMG, Bruun & Hjejle, EY. Bare for at nævne nogle få.
Hos de fleste overgår man ligefrem de 11 uger, som siden august 2022 ved lov har været øremærket til far og medmor. Og i de igangværende overenskomstforhandlinger har barsel ligeledes indtaget en væsentlig rolle.
For eksempel i finanssektoren, hvor fædre og medmødre nu får lige så lang betalt barsel som moderen. Og blandt butiksansatte, funktionærer, chauffører, havnearbejdere og håndværkere, som får fire ugers ekstra barsel med løn.
Var det sket uden den nye barselsreform? Jeg tvivler.
Det prekære ved de nye barselsregler er, at de 11 uger, som nu er øremærket far eller medmor, ikke kan overføres. Bruges de ikke, falder de bort.
Reglerne udspringer af et EU-direktiv, der sigter efter at skabe større ligestilling på arbejdsmarkedet. Her viser forskning, at barsel er med til at bremse kvinder i at stige i graderne og skaber et løngab kvinder og mænd imellem.
Det er det, som den øremærkede barsel skal afhjælpe.
Kritikere vil sige, at der er tale om et overgreb på den personlige frihed. At tvang aldrig har ført noget godt med sig, og at familier skal have lov til at indrette sig, som de vil. Det er en sandhed med modifikationer.
For det første tvinges ingen fædre til noget som helst. Det står dem frit for at afstå at bruge de barselsuger, som nu er øremærket. Insisterer man på at bruge ordet tvang, er det værd at bemærke, at tvang en sjælden gang faktisk er det, der skal til for at skubbe noget i en nødvendig retning.
I årevis – årtier nærmest – har vi talt om, at mænd skal påtage sig mere barsel. Vi har talt og talt, men uden at det har rykket sig en tøddel.
Nu rykker det.
En ny undersøgelse fra Ingeniørforeningen (IDA) viser, at ingeniørfædrene allerede nu tager en væsentligt større del af orloven sammenlignet med tidligere. Fra 9,5 uger til 13,6 uger.
Kvinderne har i snit taget næsten fire en halv uge mindre.
Og vi er først lige begyndt. Tænk sig, hvad det kan blive til.
Sandheden er, at den nye barselslov – trods dens mangler – har ført et tiltrængt nybrud med sig. En bevidsthedsændring. Den er med til at skubbe barselskulturen i en ny og sund retning. Med til at nedbryde gamle vaner og normer, og af asken rejser sig nye, som peger ind i et moderne familie- og arbejdsliv.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.