Nordjyske mener: Den informationsmæssige atombombe

”Vi opfordrer til, at alle laboratorier for kunstig intelligens sætter deres udvikling af avanceret, kunstig intelligens (AI) på pause i minimum 6 måneder.” Sådan lyder en åben advarsel fra Future of Life Institute underskrevet af Elon Musk, Apple-medstifteren Steve Woziak og indtil videre 1.400 andre, herunder forskere og eksperter. Det skal ske for at man får tid til at sikre sig, at AI ikke kommer til at skade mennesker og samfund.

Elon Musk var ellers med til at grundlægge en af de stærkeste spillere på markedet, OpenAI, som står bag ChatGPT og adskillige andre, meget avancerede AI-tjenester og algoritmer. Nu advarer han så, om at de kraftfulde AI-systemer bør først udvikles, når vi engang er sikre på, at deres effekter vil være positive og at risikoen ved dem, er til at håndtere.

Det giver påmindelser om Niels Bohrs arbejde med atombomben. Allerede kort efter, at bomben var en realitet, begyndte han i 1944 at gøre opmærksom på sin bekymring om, hvad det var han havde været med til at skabe og hvordan teknologien ville blive brugt.

De nye GPT-algoritmer kan reelt blive de informationsmæssige atombomber, som når de detonerer, spreder ufattelige mængder information ud over menneskeheden. I en verden, hvor viden er magt, kan det blive ikke bare problematisk, men kaotisk. Vi står potentielt overfor en tsunami af informationer.

Når hackere angriber internet-servere, er det simpleste og ofte mest effektive angreb de såkaldte DDoS, hvor de får et meget stort antal computere verden over til at bede en enkelt server om at svare – indtil den går i knæ af udmattelse. Forestil dig det samme, bare med vores informationssamfund.

Eller hvis personer eller virksomheder har noget i bagagen, de helst ikke vil have verden skal huske, så er en udbredt teknik at få lavet et utal af hjemmesider, som siger andre, positive ting om dem. Bare nok til at de dårlige ting først dukker op efter side 17 i en søgning på Google. Så opdager de færreste det. Forestil dig det samme med al information i verden og så bare, at fakta først dukker op efter side 17.000 på Google. Sandheden bliver udfordring af de store.

Samtidig må læren fra Bohr være, at muligheden for en pause i udviklingen er en illusion. Selv hvis alle laboratorier blev enige om det, er der så helt ærligt nogen, der tror på at skjulte, mørkere eller militære kræfter har tænkt sig at overholde dette?

Man kan ikke u-opfinde ting. Derfor er den eneste vej også at fortsætte og så finde en vej til at bruge AI-teknologien mod dens egne konsekvenser. Bruge AI i kampen mod AI’s mere negative følger.

Vi er på vej mod en informationsmæssig omvæltning vi end ikke kan forestille os. Den kræver, at vi er mere kildekritiske end nogensinde, når enhver pludselig kan lave 100 procent naturtro videoklip, lydklip og forskningsrapporter, som ikke kan skelnes fra virkelighedens, men er det pure opspind. Politik, forskning, kriminalsager vil være under forvandling for ikke at tale om nære relationer, når man aldrig ved, hvad der er falsk eller fakta.

Til gengæld bliver tillid bliver den nye valuta, sammen med den allerede stærkt udfordrede: tid. Det virker næsten som om, vi vender tilbage til rødderne på et bagtæppe af et informationsmæssigt vildnis.