Nordjyske mener: Derfor skal vi sige nej til tryghedsvagter i Aalborg

I begyndelsen af maj lød der flere skud på Fridtjof Nansens Vej i Aalborg.

Forleden aften lød der så et ordentlig brag i gågaden. Måske et skud, men politiet har ikke fundet patron eller våben. Fire mænd er dog anholdt og sigtet for vold.

Den hårde bandekriminalitet har ramt den nordjyske hovedstad, og vi kan ikke længere bruge undskyldningen om, at det trods alt er værre i København og i Sverige. Problemet her i vores nabolag er stort og skal tages alvorligt.

Venstre ved, hvad de vil gøre ved det. Daniel Borup, partiets gruppeformand i byrådet, vil have kommunen til at ansætte såkaldte tryghedsvagter, når regeringen med en ny lov giver mulighed for det fra 1. juli i år.

- Der har været knivstikkerier på åben gade ved højlys dag, og det skaber en vis form for utryghed. De her tryghedsvagter har til formål at gå rundt og patruljere i bybilledet. Det kan være på stationer, i gågaderne eller i udsatte boligområder. De har mulighed for at henvende sig for at stoppe forstyrrende adfærd, og så er de i gåseøjne bevæbnet med kropskameraer, så de kan dokumentere strafbare forhold, siger Daniel Borup til Nordjyske.

Vi ønsker alle, at vores gader skal være mere trygge gader. Tryghedsvagter lyder som en besnærende god løsning. Men vi får næppe fjernet bandekriminaliteten ved at sende kommunalt ansatte vagtkorps på gaderne om natten. Den vold, vi har med at gøre i denne tid, løses ikke i sekunderne før gerningsøjeblikket med en hævet stemme og en løftet pegefinger. Der står meget mere på spil for disse grupper, der åbenbart ikke tøver med at stikke eller trykke på aftrækkeren, når de finder det nødvendigt.

Ville en vagt - alene bevæbnet med et kamera om brystet - vove at blande sig i et slagsmål med knive og måske revolvere? Skal kommunen overhovedet kunne bringe borgere, som ikke er trænede politifolk, i en situation, hvor de skal overveje at sætte deres eget liv og førlighed på spil?

Selvfølgelig ikke. I Danmark er det politiet, der har bemyndigelse til at skabe tryghed. Om nødvendigt med magt. Betjente er trænet til at tackle voldsomme episoder, og den opgave bør ikke udliciteres til civile.

Et forslag som tryghedsvagter er dybest set en falliterklæring, for det udstiller et langt større problem: at politiet ikke i tilstrækkelig grad er i stand til at løse sin opgave. Det er her, at vi som samfund skal finde en løsning, om det så er med flere ressourcer til politiet eller en anderledes prioritering af betjentenes tid. Det ville for eksempel være en oplagt idé at droppe den håbløse grænsekontrol til Tyskland.

Ifølge borgmester Thomas Kastrup-Larsen er det en grundlæggende forkert vej at gå, at kommunerne skal finde penge til at finansiere en opgave, som staten altid har løst gennem politiet. De penge skulle i øvrigt tages fra den almindelige velfærd.

Borgmesteren har ret i denne sag, og det er en vigtig besked, han sender til sit moderparti, der er en varm fortaler for tryghedsvagter: I skubber blot aben videre. Løs opgaven selv.

Når det er sagt, skal kommunen naturligvis også bidrage til at forhindre bandevolden. Det kræver øget prioritering af SSP-samarbejdet og den forebyggende gadeplansindsats. Byens børn og unge skal holdes væk fra de kriminelle miljøer, inden deres liv – også i bogstavelig forstand, desværre – ikke står til at redde.