Nordjyske mener: Hvad vil regeringen med sundhedsvæsenet?

LEDER:99 timers ventetid på at få en seng på hospitalet. 25 timers ventetid på en ambulance. 500 patienter dør hver uge, fordi akutberedskabet ikke har tid til at hjælpe. 

Heldigvis er tallene ikke danske, men fra England.

Her er det nationale sundhedsvæsen, NHS, på randen af et egentligt kollaps. Årsagerne er flere: Årtiers nedskæring, personalemangel, corona og på det seneste også strejker blandt ambulancefolk og sygeplejersker. 

Så kritisk er situationen i det danske sygehusvæsen ikke - heldigvis er vi endda langt fra. 

Men vi kan ende der, for problemerne er stort set de samme i Danmark. Alt for få har lyst til at arbejde i velfærdsstatens kerne, og det gælder over hele Europa. 

Nordjylland er ikke nogen undtagelse - nye tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering viser tydeligt manglen på personale til sundhedsvæsenet.

Hvert tredje jobopslag om en ledig lægestilling forblev ubesatte.

Næsten lige så skidt ser det ud med social- og sundhedsassistenter, og det var heller ikke fordi, at der ligefrem var rift om ledige sygeplejerske-job. Her forblev 19 procent af alle ledige stillinger i december måned ubesat. 

Alt sammen ved den nye regering godt, og den har selvfølgelig også læst alle de meningsmålinger, der gang på gang fortæller, at problemerne i sundhedsvæsenet bekymrer danskerne. 

Derfor er det også lettere bekymrende at konstatere, at den nye regering ikke synes at have den store plan. For nok brugte de tre partier en stor del af deres taletid på at fremhæve, hvordan de ville redde det truede væsen - alle var enige om, at der skulle ske grundlæggende forandringer i sundhedsvæsenet, bureaukratiet  skulle væk, og det skulle igen blive en branche, mennesker gerne ville arbejde i.  

Men præcist hvordan, de fine planer skal føres ud i livet, mangler vi stadig at få svar på. 

- Varme og omsorg i ældreplejen er langt vigtigere end mange tusinde siders lovgivning og dokumentation. Derfor skal vi møde medarbejdere i velfærden med tillid frem for kontrol, sagde statsminister Mette Frederiksen i sin nytårstale. 

De ord vil kun få være uenige i - tværtimod har skiftende statsministre sagt noget lignede gennem efterhånden ganske mange år. 

Men lige præcis med en regering hen over midten bør det kunne blive til mere end blot den fine hensigt. Den bør rent faktisk kunne gøre noget. Og som minimum bør den snart fortælle, hvad den agter at gøre. 

Foreløbig sker der ikke det store. Regeringen har nedsat en såkaldt strukturkommission, der skal se på presset på sundhedsvæsenet.

Den skal afrapportere i foråret 2024, og først derefter kommer der mere klarhed om, hvad regeringen egentlig vil. 

Det er godt nok lang ventetid på at komme videre med et problem, der har været her længe.