Nordjyske mener: Hvorfor vente med opgør med regeltyranniet?

I Rebild Kommune er børnehaver og vuggestuer som et forsøg frisat fra regler og retningslinjer, og den mulighed burde alle landets kommuner have hurtigst muligt 

Lederportræt af Chefredaktør Karen Edelmann Keinicke. Aalborg 09. september 2022. <i>Foto</i>

Lederportræt af Chefredaktør Karen Edelmann Keinicke. Aalborg 09. september 2022. Foto

LEDER:"Jeg er gladere, når jeg tager fra arbejde. Jeg føler, at mit arbejde med børnene og forældrene er meget mere tilfredsstillende. Der er kommet mere refleksion og sparring, og jeg har en følelse af at yde mit bedste for børnene, fordi jeg ikke er bundet af noget andet."

Ordene er Marianne Pørtners. Hun er pædogog og har været det i næsten 25 år, og hun er så heldig at arbejde i Børnehuset Skovbjørnen i Rebild Kommune. Heldig, fordi netop Rebild Kommune sammen med én anden af landets i alt 98 kommuner har fået lov til at være fri af regler på børneområdet i tre år. I en artikel i Det Nordjyske Mediehus' arbejdslivsmedie Vigeur beskriver hun, hvad det har betydet.

Pædagogernes arbejde i Rebild Kommune har jo sådan set ikke ændret sig, deres opgave er den samme som før - nemlig at sørge for at give børnene i Skovbjørnen en hverdag, hvor de kan udvikle sig og trives. Der er ikke tilført ekstra ressourcer, normeringen er ikke blevet bedre, forældre og arbejdsgiver stiller de samme krav til faglighed. Aftalen betyder blot, at dagtilbuddene i kommunen er fritaget for en omfattende række nationale og kommunale regler og retningslinjer.

Alligevel oplever pædagog Marianne Pørtner den store forskel, som det indledende citat er udtryk for, og hun er ikke alene. Hun bakkes op af sin leder Monica Beier, der blandt andet har gjort sig denne observation: 

’’Jeg er stoppet med at sige ’’jeg vil lige sikre mig’’, for jeg kan jo ikke sikre mig uden at kontrollere. Og det her kan ikke kontrolleres, for så ville der være et facit. Vi skal ikke være bange for at justere praksis, når vores erfaringer viser noget andet end først antaget.’’

Det er rystende enkelt, for selvfølgelig  skal vi - både ledere og samfundet som helhed - stole på de fagpersoner, der står med en offentlig opgave som fx arbejdet i en daginstitution. Men i stedet har vi  - vel nærmest i afmagt - i offentligt regi opbygget et finmasket net af regler og retningslinjer. 

Ingen regler er indført for at gøre ondt, stort set alle er lavet med de bedste intentioner. Men sandheden er jo, at din faglighed ikke bliver højere af, at nogen tjekker dig, og at det at følge regler og retningslinjer slavisk ikke giver højere kvalitet. Til gengæld kan den fjerne drivkraften til at tænke selv og dermed ansvaret og arbejdsglæden for den enkelte.

Erfaringerne fra Rebild Kommune giver håb. Når man er nået så store skridt på bare nogle måneder, er det et bevis på, at friheden fra regler og kontrol kommer til at få stor, positiv betydning.

Samtidig er hele forløbet omkring den såkaldte Velfærdsaftale, der på daginstitutionsområdet sætter sølle to kommuner fri i tre år, også i sig selv et eksempel på, hvor mange beslutninger og benspænd vi har bygget ind i velfærdsstaten. 

Hvorfor er det kun to kommuner, der får lov til at blive frisat i tre år på børneområdet? Hvordan forsvarer vi over for pædagoger og børn i de øvrige 96 danske kommuner, at noget så indlysende rigtigt som at frisætte tid til kerneopgaven i flere år skal foregå et meget begrænset forsøg? Hvad er det vi frygter ved at overlade ansvaret til de mennesker, der ligger ind med den konkrete viden og den relevante faglighed?

Tilbuddet om at forsøge sig med færre regler bør hurtigst muligt gælde alle.

Dette er en leder. Den er skrevet af et medlem af vores lederkollegium og udtrykker Nordjyskes holdning.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.