Nordjyske mener: Jeg tør ikke spille poker med Mette og Lars

LEDER:Statsministeren indledte året med en underdrivelse. Selvom det foregik allerede 1. januar i nytårstalen, kunne det endda godt kandidere til årets underdrivelse: ”Jeg fornemmer, at forslaget ikke har opbakning hos alle”, lød det om Regeringens forslag om at afskaffe store bededag.

Biskopper, topøkonomer, fagbevægelsen, oppositionen og udlejere af festlokaler til konfirmationer står i kø for at skyde forslaget ned.

Dagen, hvor folk traditionelt skulle faste og præsterne bede for fred, er blevet et stridspunkt, som overskygger de fleste andre meldinger fra de tre, politiske musketérer.

Logikken bliver præsenteret som klar: Øgede forsvarsudgifter skal finansieres et sted. Derfor skal danskerne arbejde mere. Det klarer vi ved at fjerne store bededag. Hvederne ligger alligevel efter fyraften dagen inden, så det burde fungere.

Topøkonomer stiller dog spørgsmålstegn ved Finansministeriets regnestykker og tvivler på en varig effekt.

Nytårstalen var forbilledlig tydelig i sin forventningsafstemning med os alle sammen: ”Det vil kræve noget af os alle sammen” og ”… hånden på hjertet. Vi kan ikke overkomme både krig i Europa, klimakrisen og udfordringerne herhjemme, hvis ikke vi – hver og én – er klar til at yde mere”, lød det fra Statsministeren.

Vi skal altså yde noget mere, hvis vi vil nyde alle de andre løfter, regeringspartierne har stillet os i udsigt. Netop her, bliver det interessant. For måske er store bededag en kalkuleret risiko. Måske endda en forventet tabt sag?

Det vil i hvert fald være nemmere for en regering ikke at leve op til sine løfter, hvis vi danskere har pillet en faktor, en bededag ud af ligningen. ’I var jo ikke med på at yde det ekstra, der var brug for, så nu må vi pille andre ting væk.’

Om Jakob - og især Mette og Lars – spiller højt spil med bluff eller bare er dygtige til at deres sine kort, uanset den givne hånd, er uvist.

Spørgsmålet er, om vi helst vil smide store bededag på bordet, eller vi tør tage en runde mere?