Nordjyske mener: Jo, også Paludan har ytringsfrihed
Det er ondskab. Det er svært at acceptere. Men vi har ikke andet valg end at rumme hadet og provokationerne

Sverige og vestlige demokratier må ikke lade autoritære kræfter som Tyrkiets Erdogan diktere grænserne for vores ytringsfrihed, skriver Karl Erik Stougaard, ansvarshavende chefredaktør, i dagens leder. Foto: Lars Pauli
LEDER:Rasmus Paludan er en sørgelig skikkelse.
I forbindelse med kommunalvalget i 2021 hængte han en racistisk plakat op i en lygtepæl foran Nordjyskes domicil i Aalborg, tog billeder af den, og gik ud på de sociale medier med en skør påstand om, at Nordjyske var sympatisk over for plakatens budskab.
En sørgelig skikkelse.
Heldigvis ignorerede omverdenen hans stunt dengang. Modsat nu, hvor Paludan med sin koranafbrænding i Sverige har forårsaget en krise mellem vores naboland og det muslimske Tyrkiet, der føler sig krænket og nægter at godkende en svensk indlemmelse i NATO.
Det er trættende, at vi skal tage en ny runde om ytringsfriheden igen, men når det ikke kan være anderledes:
Jo, med vores kendskab til Paludans forhistorie er det let at føle sig stærkt fristet til at sætte en stopper for hans evige provokationer, for de har intet andet formål end at sætte brand i gaden. Men nej, det går naturligvis ikke.
Som demokrati er vi per definition skabt til at skulle rumme holdninger som Paludans. Vi lever med dem, for vi har som demokrater lært, at de ytringer, vi ikke bryder os om, går vi enten i rette med, eller også ignorerer vi dem.
Det må også Tyrkiet lære. Sverige kan naturligvis ikke bøje sig og indskrænke Paludans eller andres ytringsfrihed for at få Tyrkiets tilgivelse.
Vi skal huske, at Sverige søger medlemskab af NATO for at styrke sin sikkerhedsposition i forhold til Rusland. Ansøgningen kommer som en direkte følge af Ruslands angrebskrig i Ukraine. Sverige vil med andre ord beskytte sine borgere, sit territorium, sin frihed og sit demokrati mod en autoritær skikkelse i form af Putin. Det vil derfor være absurd, hvis Sverige skulle underkaste sig en anden autoritær skikkelse i form af Tyrkiets Erdogan for at opnå den ønskede sikkerhed.
Stillet over for tyrkiske forsøg på at indskrænke ytringsfriheden i Skandinavien kan vi kun reagere på den måde, som den svenske regering har gjort. Taget Erdogan i skole. Fortalt ham, hvor han går helt galt i byen.
For det er den tyrkiske præsident, der ikke har forstået, hvad ytringsfrihed går ud på. Han krænker systematisk menneskerettighederne i eget land ved at forfølge politiske modstandere og fængsle borgere alene for at fornærme ham. Kritik af islam er blasfemi og straffes hårdt.
Det kan vi ikke acceptere i et vestligt demokrati, ligesom vi aldrig vil bøje os for pres udefra mod vores borgeres ret til at ytre sig, hvor idiotiske og krænkende nogle end måtte opfatte ytringerne.
Står Tyrkiet fast på sin modstand mod svensk optagelse i NATO, må svaret være, at NATO stiller en sikkerhedsgaranti til Sverige. Diktatorer som Erdogan forstår kun magtens sprog, og hvis han ønsker at sætte hårdt mod hårdt, må NATO ikke rokke sig en tomme.
Men så vidt kommer det næppe. Erdogan bruger formentlig primært Paludans stunt i Sverige i et magtspil, der skal få ham til at fremstå som den stærke beskytter af muslimernes ære.
Og dermed bliver også han en sørgelig skikkelse.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.