Nordjyske mener: Kære vognmænd, sympati finder man ikke i en trafikprop mandag morgen

LEDER:Mandag morgen skulle have været den store demonstrationsdag, hvor landets vrede vognmænd aktionerede for at blive hørt i deres protester mod den omstridte kilometerafgift.

Om det sker, er uvist. I hvert fald er der ikke længere nogen bag rattet på aktionen, efter at styregruppen har opløst sig selv.

Det sker, fordi politiet har blokeret for blokaden. I hvert fald er det, hvad styregruppen bag skriver.

Baggrunden for demonstrationen kan være ganske forståelig. Det er en afgift, der rammer ganske skævt regionalt.

Men at demonstrere giver nu engang ikke ret til at bryde loven.

Så når styregruppen bag demonstrationen er utilfreds med, at politiet melder ud, at det først vil give køretøjer, der blokerer veje en venlig henstilling, så besked på at flytte køretøjet, så en bøde og derefter skride til fjernelse af det, er det svært at bevare sympatien.

Politiets opgave er nu engang at opretholde lov og orden.

Hvis demonstranter i en hvilken som helst anden demonstration bryder loven - ødelægger ting eller bliver truende - skrider politiet ind. Det gælder selvsagt også, hvis det handler om ulovligt at blokere infrastruktur.

En anden pointe i forhold til vognmændenes demonstration er princippet i, at når man vil ændre en politisk beslutning i et demokrati, så virker det bedre at få folket med sig end mod sig.

Herfra lige en ubekræftet hypotese: Blokerer man danskernes i forvejen stressede morgentrafik på en mandag, så kan det ikke udelukkes, at man vil opleve lettere skepsis. Og at det muligvis vil smitte af med mindre sympati til følge. Bare løst baseret på de generelle ansigtsudtryk og gestikulationer man generelt møder i mandag morgentrafikken ved lettere kødannelse.

Demonstrationen risikerer altså at ramme skævere end den afgift, der demonstreres imod.

Derfor en opfordring til vognmændene: Find en anden måde at demonstrere for jeres sag, hvis I vil høres for argumenter og ikke bare høres.

Ellers risikerer I at ende som det skrigende barn, som ikke har fået sin vilje og derfor kaster sig på gulvet i supermarkedskøen.