Nordjyske mener: Mobilmisbrug findes ikke kun blandt børn

LEDER:I denne uge satte den måske mindste nyhed, Nordjyske har bragt i år, gang i en heftig debat om mobiltelefoni i folkeskolerne. 

Debatten var så ophedet, at vores journalister så sig nødsaget til at lukke kommentarsporet under historien på Facebook natten over torsdag, fordi nogle debattører havde svært ved at holde tonen høvisk.

Historien, som vi havde fra en vagtchef ved politiet med sans for det kuriøse, var i al sin enkelhed, at en elev på Sjørring Skole havde anmeldt sin lærer til politiet for at tage hans mobiltelefon uden begrundelse. Drengen havde i øvrigt fået sin telefon igen efter skoletid, og vagthavende gjorde ikke andet i sagen end at råde den unge herre til at få en god snak med sin lærer, for på dén baggrund at opnå en forståelse af, hvorfor den var blevet inddraget.

Historien fik et stort antal til at tage afstand fra, at elever skulle have adgang til mobiltelefoner i skoletiden - noget de i øvrigt i forvejen ikke har på Sjørring Skole.

Det er derfor også en tilsnigelse at kalde kommentarerne en egentlig debat, for alle var stort set enige. Kun spørgsmålet om placeringen af et ansvar delte vandene:  Var det skolen, der skulle være bedre til at forklare reglerne, eller var det forældrene til drengen, der ikke havde opdraget deres afkom tilfredsstillende?

Den stærke reaktion på en lille hændelse fra hverdagen i folkeskolen fortæller en vigtig historie om, at noget er ude af kontrol, når det kommer til vores (mis)brug af mobiltelefoner - og at vi egentlig godt ved, at den er gal.

Ikke kun i skolerne.

For mens vi voksne hurtigt kan blive rørende enige om, at eleverne skal undvære deres mobiltelefoner i skoletiden, også i pauserne, ser det nok anderledes ud, hvis vi holder et spejl op foran os selv.

Prøv for eksempel dette tankeeksperiment: Hvad ville du sige til, hvis din arbejdsgiver havde en kasse til private mobiltelefoner, som du skulle aflevere i, når arbejdsdagen gik i gang? Og hvor du heller ikke i din pause måtte få den, fordi din chef kunne se, at I kolleger bare hyggede jer meget mere, når I ikke havde den?

Reglerne for voksne er naturligvis anderledes end for børn. Men at de fleste - også voksne - har en mobiladfærd, der i bedste fald kan kaldes bekymrende og i nogle tilfælde er direkte skadelig, er svær at komme udenom. Tænk blot på de studier om babyers tidlige tilknytning til mor, der bliver påvirket af, at mor kigger på sin telefon under amningen eller gåturen med barnevogn i stedet for at se på baby.

Mobiltelefonen er farlig på grund af den umærkelighed, hvorpå den sniger sig ind på os. Det er dér, de fleste ordner kontakten til banken og bestiller tid hos lægen - vigtige og nødvendige ting - samtidig med at den frister med søde hundevideoer på de sociale medier, hvor algoritme kender dine bløde punkter ned i mindste detalje. Og vups, lige pludselig gik der en time eller to - lidt ligesom fadet med flødeskumskager, der blev tømt, selvom man bare lige skulle have haft en halv.

 Børn skal givetvis skærmes og have retningslinjer, når det kommer til mobilbrug. Men måden, de lærer på, er først og fremmest at kigge på de voksne. Det er i første omgang os, politiet burde have fat i til en kammeratlig snak om vaner og afhængighed.