Nordjyske mener: Naboerne ingen ønsker har også ret til at være her
Aalborg Kommune fortjener ros for at holde fast i, at socialt udsatte også skal have et sted at bo
Lederskribent Anders Sønderup. Foto: Lars Pauli
- Vi kan ikke gøre den indsats, hvis vores elever skal gå lige op ad berusede, faretruende mennesker.
Sådan lyder stigmatisering og fordomme i reneste form.
Citatet er hentet fra en artikel i Nordjyske om placeringen af en skurby i Nørresundby. Den kommunale plan om at lade ti af de allermest socialt udsatte flytte ind i et fællesskab i udkanten af Nørresundby har vakt bestyrtelse hos en del i området - især hos Christina Brostrøm, der er skoleleder på friskolen Mentiqa.
Nu bliver skolen godt nok ikke direkte nabo til skurbyen, men skolelederen kan dog se over til skurbyen fra sit kontor, og lyst til en så væmmelig udsigt har hun bestemt ikke. Bekymret er hun også for eleverne - hun frygter, at de skal tage bussen fra samme busstoppested som alkoholikere og narkomaner, og at man risikerer at finde døddrukne personer i skolegården. Man skal ikke - siger hun - eksponere børn for det her.
Det her er mennesker, og det er en frygt, der forekommer løsrevet fra virkeligheden. Ingen har nogensinde taget skade af at køre i bybus med mennesker med misbrugsproblemer. Tværtimod har nærmest alle, der ofte tager bussen, prøvet det, og de fleste uden overhovedet at bemærke det.
Sandsynligt er det heller ikke, at døddrukne personer i hobetal skulle skvatte om i skolegården. Men skulle det ske, er synet af et stærkt beruset menneske næppe noget, der giver livslange traumer.
At de skulle være farlige for deres omgivelser er - baseret på erfaringer fra den allerede eksisterende skurby - en fordom.
- Vi har ingen problemer. Vi nyder naboskabet med skurbyen, og det er en kvalitet, at vores elever ser mangfoldigheden i den befolkning, der bor i Aalborg, siger Peter Würtz, der er skoleleder på Skipper Clement Skolen, der siden 1996 har været nærmest nabo til den første skurby.
I Nørresundby er alle kommende naboer selvfølgelig enige om, at de udsatte skal have et sted. Det skal bare være et andet sted.
For socialt udsatte er tæt på toppen af listen over uønskede naboer - vel kun overgået af motorveje og vindmøller - og sjovt er det aldrig at være uønsket, ej heller at blive bortdømt som et faretruende menneske.
Passer samfundet ikke på mennesker fra den absolut laveste socialklasse, er der ingen, der gør det. Det er ubetinget en af velfærdssamfundets væsentligste opgaver. Det lykkedes langtfra altid, men i dette tilfælde skal Aalborg Kommune dog roses for at have modet til at stå fast på, at også de udsatte har ret til et så værdigt liv som overhovedet muligt, og det inkluderer naturligvis et sted at bo.
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.