Nordjyske mener: Nej - der findes ikke total og ufiltreret ytringsfrihed

LEDER:Man tror simpelthen, at det er løgn:

"Jeg vil faktisk gerne sætte spørgsmålstegn ved, om pressen er med til at sikre ytringsfrihed.

I Nordjylland har vi nærmest monopollignende tilstande omkring den skrevne presse. Man kan nemlig næsten ikke få læserbreve i Nordjyske, uden at det er inden for betalingsmuren. Dét er faktisk på en eller anden måde en begrænsning af ytringsfriheden".

Udtalelsen optræder i det borgerlige netmedie Kontrast.dk, takket være folketingsmedlem Per Husted (S) fra Hadsund.

Ideen er naturligvis at prøve at få vælgerne til at forstå, at det kan være helt i orden at forbyde koranafbrændinger foran ambassader i Danmark, for det vil jo i givet fald bare være ét af mange eksempler på begrænsning af ytringsfrihed.

For nu at slå det fast én gang for alle:

Der findes ikke i Danmark - eller noget som helst andet sted på kloden - 100 procent, total, ukontrolleret, ufiltreret ytringsfrihed.

Selv om nogle synes at tro det, er det ikke en blankocheck eller et partoutkort til det frie ord, der bliver langet ud i den meget ofte citerede paragraf 77 i grundloven:

"Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde på ny indføres".

Læg mærke til, at man blandt meget andet er nødt til at tage hensyn til domstolene.

Man kan derfor ikke om hvem som helst bare uden videre skrive, at vedkommende er svindler, hustrumorder eller børnemishandler. 

Det er spørgsmål om injurier - for manglende bevisførelse er nu engang ikke det samme som endegyldig sandhed eller blandede fornemmelser.

Dele af straffeloven rummer også visse begrænsninger over for ytringsfriheden, først og fremmest paragraf 266b om "at true, forhåne og nedværdige andre på grund af blandt andet race, hudfarve, nationale eller etniske oprindelse, tro eller handicap".

Det står enhver frit for at afprøve grænserne for ytringsfriheden. For eksempel ved at sparke døren ind til den nærmeste rockerborg og råbe en byge af blandede ukvemsord over for tilstedeværende "oksehudsbeklædte cykelkædevirtuoser" (som revyskuespiller Jørgen Ryg kaldte dem). Resten af dét forløb vil uden tvivl have et efterspil hos domstolene.

Og så er vi fremme ved den begrænsning, som Per Husted mener at kunne få øje på i Det Nordjyske Mediehus.

Men ingen medier, selv ikke det mindste klubblad i den mindste forening, kunne nogensinde finde på at optage hver en linje af, hvad medlemmerne måtte aflevere. 

Det kan langt de færreste blade rumme, og de vil sikkert heller ikke, for det handler i høj grad om aktualitet og relevans. 

Der vil altid foregå en udvælgelse - for eksempel ud fra kriteriet: Er det berørte emne relevant for andre end indsenderen selv?

At Nordjyske - der årligt håndterer mindst 5000 debatindlæg - går og gemmer dem bag betalingsmur er i øvrigt noget regulært sludder. Aldrig har så mange debatindlæg ligget frit tilgængelige på Nordjyskes hjemmeside.

Faktisk har der tidligere i højere grad været "betalingsmur" om debatten, fordi det har krævet et abonnement på avisen. Man skal være velkommen til at betragte betaling som en begrænsning - men så rummer tilværelsen jo mange begrænsninger. Man kan heller ikke blive medlem af - og få taletid hos - et politisk parti uden at have betalt kontingent.

Og i øvrigt er Det Nordjyske Mediehus et privat foretagende og ikke noget public service-organ som eksempelvis DR eller TV 2 - der jo heller ikke optager hvad som helst fra hvem som helst, men meget nøje vælger ud. Og derfor også vælger fra.